Vi har et eller andet med pizzaer disse dage – det er også en forholdsvis nem måde at få frembragt noget lækkert og hyggeligt mad, som skriger efter rødvin. Faktisk er pizza uden rødvin virkelig ikke helt det samme, så her er der en oplagt mulighed (og undskyldning) for at drikke lidt god italiensk rødvin.
Over de seneste uger har den stået på en brunchpizza, hvor brunchbordets ingredienser er bragt sammen på en pizza med et spejlæg øverst. Det passer perfekt til en søndag formiddag, hvor vinden blæser og vennerne er på besøg. Her må du godt gå på kompromis, og drikke en kop kaffe til.
Vi har også fundet en ny måde at spise stenbiderrogn på: kartoffelpizza med puløg, rogn og creme fraice som toppings. Her bliver du nød til at åbne en hvid – gerne lidt chardonnay fra Piemonte.
Forleden fandt vi atter engang pizzastenen frem, for at lave lidt hyggemad en lørdag eftermiddag med masser af italienske noter.
En travl hverdagsaften, hvor pizzaen bliver den nemme løsning må jeg indrømme, at indkøbt dej kan forekomme, men ellers er der en opskrift her, som bygger på halv fuldkornsdurummel og hvedemel – det giver en god sprød bund. Så en lørdag eftermiddag med hyggen i centrum går vi naturligvis all-in og laver dejen fra bunden.
Tomatsaucen er også nem. Snit et løg fint, svits det i lidt olie og tilsæt en dåse hakket tomat, lidt salt og lidt peber. Du skal bruge en god dåsetomat, det betaler sig. Den skal simre i 20-30 minutter. Alt efter typen af din pizza, kan du tilføje lidt timian, persille eller rosmarin.
En time inden I spiser, stiller du din pizzasten ind i ovnen, og sætter din ovn på 250 grader. Hvis du ikke har en pizzasten, så skal du have købt en. Pizzastenen giver den sprøde bund!
I øvrigt: hvis du ikke allerede har et glas rødvin stående ved siden af dig, så er tiden kommet til at hælde et glas op, hvorefter du kan begynde at gøre ingredienserne parate, imens du venter på, at ovnen (og stenen) har nået de 250 grader, og stenen er varmet igennem.
Generelt er de vigtigste pizzaregler (i gastroland): rul altid din dej tyndt ud, spar på ingredienserne (less is more), og så skal den sjældent have mere en 10 minutter – hvis den skal, så har du for meget fyld på din pizza og/eller en for tyk bund.
Når dejen er færdig, så kan du bagefter gå to veje: den røde eller den hvide.
Den røde er den klassiske med tomatsauce i bunden.
Den hvide bygger typiske på kartoffel. Opskriften på en lækker kartoffelpizza er simpel: køb nogle faste kartofler (jeg bruger gerne aspargeskartofler), snit dem på det farligste redskab i huset (jeps, mandolinjernet). Bagefter skal dine tynde kartoffelskiver i kold vand. Lad dem stå der i 20-30 minutter.
Fordel lidt mozzarella på dejen, derefter kartofler, som lige skal overlappe hinanden og til sidst lidt tyndt snittet løg. Når pizzaen er færdig, skal der rosmarin over pizzaen, inden den serveres til et godt glas rødvin.
En klassisk rød pizza er med tomatsauce, mozzarella, tynde skiver af kogt skinke, lidt løg i tynde skiver, svampe og rød peber, men den kan fint varieres efter køleskabets indhold.
Velbekomme og husk den italienske rødvin. Forleden havde vi en Sangiovese fra Umbrien i glasset. Elegant med lidt krydderier.
Du har ikke lagt noget i kurven endnu.
