(Arribes del) Duero Parker-Darling
155,00 kr.
2018-versionen af Sin Blanca er ganske enkelt anderledes end 2017. Udviklingen viser tydeligt den vision, som José og Liliana (der står bag det lille vinhus El Hato y el Garabato) arbejder efter. De bevæger sig igen længere væk fra den traditionelle måde at tænke vin på, når man holder til i bjergene i Arribes, hvor Duoro-floden rammer Portugal. Her er der endnu mere fokus på frugt og syre end tidligere, men som de tidligere årgange er det samme drue og terroir der er i fokus. Det betyder også den “naturlige tone” er reduceret markant i forhold til specielt 2017. I øvrigt en udvikling der ses igen i 2019, som vi har smagt fadprøver på i sommeren 2023.
Sin Blanca 2016 var en af de allerførste rødvine, som vi tog hjem. 2017’eren blev lidt mere natur, men med 2018 er vinen som nævnt mere tilbage i 2016-stilen, dog ikke så rå, men med mere finesse. 2018 er stadigvæk rå, men på en langt mere elegant måde. Næsten et paradoks.
Lad os træde et skridt tilbage: Sin Blanca stammer fra den lille vinregion Arribes, hvor druerne vokser i højder på mellem 500 og 800 meter over havets overflade og hvor Duero-floden markante tilstedeværelse påvirker klimaet markant. Det betyder en lav temperatur henover natten, hvilket igen resulterer i en vin, som er rig på frugt, kerne og syre. Den er let og tung på samme tid. Grov og fin. En opvisning i balance. Her er 2018 tro mod både 2016 og 2017, men dog ikke helt så tung. Den har en lidt kalket note og er præcis i udtrykket. Det gør det også til en oplagt madvin, og Jyllandsposten placerede da også 2016-versionen på en delt førsteplads i en “vin til svampe test”. Det er 2018’eren stadigvæk ret oplagt til, men måske mere i sommerretter end i vinterretter.
Sin Blanca er lavet på druen juan garcia. Det er en drue, som vinmager og ejer, José manuel Beneitez, selv kalder en “glemt lokal drue”, der netop er hjemmehørende i Arribes.
José afslører i øvrigt også, at navnet (Sin Blanca) peger på to aspekter. For det første var de helt økonomisk flade, da de frigav den først årgang af Sin Blanca – og på spanske er Sin Blanca slang for “helt uden penge”. Derudover betyder Sin Blanca naturligvis også “ingen”/ikke hvid”; altså en rødvin, hvor der ikke er hvide/grønne druer i vinen. José har dog afsløret en lille hemmelighed: der er faktisk lidt hvide druer i vinen 🙂 Det er naturligvis også med til at skabe lidt af den fantastiske lethed og spændstighed, der også er i denne komplekse vin med en spændende opbygning. De hvide druer stammer i både 2016 og 2018 hovedsageligt fra field-blend fænomenet. Altså det faktum, at de gamle marker typisk indeholder lidt forskellige druer. I 2017-versionen har José dog aktivt brugt flere hvide druer, da 2017 var et meget varmt år, men som José siger, så er det sådan man altid har lavet vin her i området.
Arribes-området er blot ved at starte op, og et par bodegaer er begyndt at markere sig, og området er i den grad ved at blive udråbt som det nye store hos Parker. Senest offentliggjorde duracel-kaninen Raúl Pérez, at han vil udforske Arribes-dalens vine og er i samarbejde med netop El Hato y el Garabato ved at lave de første Raul Perez vine fra Arribes. Et samarbejde vi er super spændte på – men i vores optik ikke helt tilfældigt, at Perez har valgt samarbejdet med netop José og Liliana .
Hos HvadDrikkerManTil er vi helt enig om gårdens potentiale; og vi fik faktisk René Langdahl, vinredaktør på Gastro, med til en (online) smagning hos EL Hato (og Alvar de Dios da han holdte til hos os (inden han brød igennem lydmuren)) – læs om Renés oplevelse lige her. Blogger Linn Johnson og vinnørd besøgte vingården for nogle år tilbage og beskriver mødet med regionen, bodegaen og José indlevende og spændende på hendes blog.
Her er en flaske som snildt kan matche de lidt mere varme og mørke retter, som vi laver i løbet af efteråret og vinteren, men 2018’eren er lidt mere mild i udtrykket og kan også snildt klare de mere rene kødretter. Det kunne f.eks. være et stykke kalvekød på grillen med lidt grøntager. Retter med svampe er smukke hertil. A
Parker 2018: The 2018 Sin Blanca feels completely different from the wine from 2015 I had tasted some years ago. This is still a Juan García-based wine from Arribes with perhaps 15% to 20% other varieties like Bastardo, Bruñal, Rufete, Tinta Jeromo, Gajo Arroba and Mandón and, of course, also whites, mostly Doña Blanca. But the wine is floral and perfumed, with some balsamic notes, hints of wild herbs and something curious that makes me think of apple syrup. It has a medium-bodied palate with moderate alcohol, good balance and very fine tannins. It fermented with full clusters that were foot trodden and matured mostly in used 225-liter French oak barrels and some 5% in concrete egg. 9,200 bottles produced. 92P
2017-Årgang Rene Langdahl 92P
2016-årgang Gastro 5 stjerner
JyllandsPosten 5 stjerner: "Spændende vin på en glemt lokal druesort – juan garcia. Smagt over to dage, bedst på andendagen; rank, frisk frugt, fast syre, en vis kalket karakter, kølig og elegant – men med power nok bag ved til at møde den proteinrige mad. Et glimrende valg til svampene. 90 point"
155,00 kr.
Du har ikke tilføjet noget til kurven.