Lækker, delikat, urtet og præcis rødvin fra Galicien med syrlige noter.
255,00 kr.
Druen Espadeiro findes faktisk kun i Galicien, og så lige på den anden side af grænsen i Portugal. En rødvin med 11,2% alkohol lavet alene på Espadeiro ses meget sjældent, og det kræver nok også sin mand (m/k) at turde fremstille den.
Espadeiro er i dag normalt mest brugt som en blandingsdrue og resulterer typisk i vine med let krop. Xurxo Alba, manden bag Bodegas Albamar, tør dog godt kaste sig ud i dette lidt vanvittige projekt. Xurxo er uomtvisteligt en af de bedste vinmagere i Galicien (udråbt til årets vinmager i 2023 af Tim Atkin i Rias Baixas), og laver med Albarino-druen måske nogle af de bedste albarino-vine, der kan opdrives. Xurxo er minimalist i kælder og mark. Han pløjer så lidt som muligt, eksperimenterer på tværs af marker med forskellige jordbunde og bruger kun minimal svovl. Målet er at lave vinene så de afspejler deres naturlige egenskaber.
Bodegas Albamar ligger tæt på havet (navnet er en sammentrækning af deres efternavn og havet), og druerne er tæt på havets vinde og luner med regn, blæst og slud.
Xurxos vine er ganske enkelt minimalistiske, naturlige, atlantiske (specielt dem fra Riax Baixas) og defineret af druen og terroir.
Høsten til O Esteiro Espadeiro er ved håndkraft, hvor druer udvælges og sorteres ved ankomst til gården. Druerne bliver på klaserne og knuses ved den gamle metode: med fødderne. Maceration igennem 2-3 uger og spontan alkoholisk gæring på egen gær, hvorefter vinen presses og lægges på gamle og brugte franke egetræstønder i 12 måneder, hvorefter den kommer på flaske uden klaring og uden filtrering.
Det totale niveau af svovl ligger på 40-45 mg per liter.
Espadeiro fremstår let, urtet, præcis og med balsamiske noter.
En oplagt rødvin til fisk. Torsk med fennekel i ovnen eller nordisk brandade tilsat lidt svitset fennekel vil være super lækkert. Du kan også finde en svinemørbrad frem.
2017-årgangen
Gastro, Oktober 2020 - 5 stjerner,
Parker 95P
255,00 kr.
Du har ikke tilføjet noget til kurven.