Rioja UDEN fad - som fra før verden gik af lave
145,00 kr.
Roberto Olivãn er en central del af en lille gruppe af vinmagere i Rioja, der gør oprør mod den måde, som Rioja laver vine på i dag, hvor fokus er på fad (og mængder) i stedet for terroir. Den selvbestaltede gruppe består af bl.a. Bravo, Artuke, MacRoberts og naturligvis Roberto Olivãn. I alt er de 9 bag Rioja'n'Roll.
Vinen Xerico er en af de vine fra Robertos hånd, der mest tydeligt viser, hvad der vil sige, når en Rioja-vinmand fra Alavesa, tager udgangspunkt i terroir og tradition i stedet for mængder og fad. Her er der fokus på terroir, præcis som det netop er hele filosofien bag Tentenublo, den lille bodega, som Roberto etablerede for nogle år tilbage som en forlængelse af 6 generationer af vinbønder før ham i familien. Fire af dem før ham på samme jord. Læs mere om Tentenublo lige her.
Vinen er på tempranillo og den hvide viura. Helt op til 15% står den hvide drue for. Planterne er mellem 15 og 50 år gamle, og vokser i goblet-buske på skråninger i bjerglandskabet omkring den lille landsby Vinãspre. Skråningerne står relativt ubeskyttet, og den kolde vind og regn fra nord rammer ubarmhjertigt de gamle planter. På trods er alt økologisk og bæredygtigt og vinen er defineret af frugt, syre og struktur igennem let bitterhed og tannin.
I kælderen sker fermenteringen i åbne fade med en let battonage, inden mosten kommer på cement og bliver på cement, indtil mosten kommer på flask. Ialt 2 år på cement. Malolaktisk gæring sker også på cement.
Alavesa ligger højere og mere ude mod vest end de to andre varmere Rioja-områder. Vi er faktisk helt inde i Baskerlandet. Du får altså let påvirkning af Atlanterhavet med i disse Rioja-vine, og naturligvis spiller højderne markant ind; og det bliver bare lækkert og anderledes i forhold til fad-fokuseret Rioja. Højderne og den kantabriske bjerkæde beskytter også vinmarkerne mod de tunge og regnfyldte skyer, der kommer fra nord.
Selv når Roberto blot nævner to druer i en vin som Xerico, så er der stadigvæk tale om et field-blend. Dette da Roberto gør en stor dyd ud af, at der er mange forskellige kloner af den enkelte sort på marken. Det skaber kompleksitet i vinen, men er også med til at modstå sygdomme i marken.
Xerico er vin som man lavede i gamle dage i Rioja - her med moderne viden og stort fokus på terroir. 2019 var varmere end 2018, så selvom de to vine i stil ligner hinanden, så er 2019 lidt mere tætpakket end 2018. Der er knap lavet 8000 flasker i 2019-årgangen.
Xericos hyldest til traditionerne ses tydeligt på etiketten. Billedet på 2018-flasken er Robertos farfar, men 2019-vinen har sønnen Aimar på. Hvert år er der et nyt billede fra familien, der igennem fire generationer har arbejdet på de samme vinmarker. Det er også hvad Xerico udtrykker: tradition i en moderne fortolkning.
Her skal der kød på bordet, men gerne kød og tilbehør der skal have nogle saft og friskhed.
2019
Parker: +92P: "The red 2019 Xérico, produced with 85% Tempranillo and 15% Viura from marl soils, was fermented, destemmed, and matured in concrete for 24 months. It's a rara avis, as the young and unoaked red in the portfolio is the last wine to be released after two years in bottle. It's ripe at 14.5% alcohol, but it doesn't show and has mellow acidity. It has an earthy profile; it comes from rustic limestone marl with abundant, chalky tannins, and in a way, it made me think of a Barolo. The longer élevage has been a blessing for this wine. A red for the table. 7,904 bottles were filled in November 2021"
Flaskehalsen: 5 stjerner
Renelangdahl.dk. Blandt ugens favoritvine uge 33, 2023: "Tempranillo og viura fra landsbyen Viñaspre på kalksten og lagret efter maceration med en vis mængde helklaser i betontank. Overraskende mørk og dyb i lyset af viuras tilstedeværelse. Krævende vin, bittersød, snerpende tannisk og utilgivende intens. Eftersmagen har klart vermouth-noter, malurt og lavendelblomst, der har trukket lidt for længe i drikkken. Eftersmagen er sour, stevnsbærpræget. Syren er virkelig høj, men det holder den skarp og løftet… men du skal være til negroni og amaro."
2018
Parker Wine Advocate 92P
Spritnyt/DinVinguide, Thomas Rydberg: 5/6 Stjerner: "Blend af tempranillo og viura fra Rioja, modnet på cement. Meget syrligt udtryk med røde bærnoter især ribs med kølige krydderier og lette urtede noter. Stadig en del tannin men virker balanceret og meget atypisk Rioja. Spændende vellavet vin. 92P"
Vino y Tapas -5/6 hjerter, og skriver bl.a. "Xérico 2018 er lavet på tempranillo (85%) og hvidvinsdruen Viura (15%). Det er en afsindig elegant vin, der har en dyb, rød farve, dufter af sorte og røde bær og den har en friskhed i frugten som måske stammer fra hvidvinsdruen. Smagen er intens – der er både kirsebær og lakrids, der er bløde tanniner og en behagelig syre. Samtidig er der en slags mineralitet i smagen og en anelse salt – måske fra cementtankene eller jorden og påvirkningen af vinden ude fra Atlanterhavet. Xérico 2018 kan drikkes til grillede grøntsager, lamme- eller kalvekød, ibericogris eller vildt. Jeg valgte at lave en ret med lammekød, auberginer, rød peber, tomat og frisk persille. Det var et perfekt match. Vi smagte vinen før, under og efter maden, og den blev blot mere og mere rund og fløjlsblød over tid. En afsindig god Rioja!"
145,00 kr.
Du har ikke tilføjet noget til kurven.