Nu begynder det at blive alvorligt
355,00 kr.
Monthelie er en lille kommune i Cote d’Or, Bourgogne, hvor der egentlig er fokus på de røde vine, der typisk får et lidt feminint udtryk, men Changarnier, der laver omkring 20.000-25.000 flasker om året, hvor det meste netop er de røde, laver også nogle få hvide. Disse afspejler hele husets tilgang til vinen: jord, frugt, minimal intervention og ikke så meget ny eg.
Le Clos er måske deres bedste hvide i forhold til pris og kvalitet, der har en virkelig flot balance her. Druerne stammer fra en lille inddæmmet mark/have, der er sydvendt. Marken var i gamle dage en urtehave, men i jagten på optimal markjord blev jorden beplantet og er nu hjemsted til en vin, som byder på livlige smage og lidt grillede noter af hvid og gul frugt. Det er også en vin, der fint kan gemmes nogle år fra høståret for at få det maksimale ud af druerne.
Koldpresset, fermentering i tank og delvis tønde. Derefter 12 måneder på fad (25% nye og resten brugte) og til sidst 3 måneder på stål. Lav filtrering og en let naturlig klaring. 2022 har lidt mere ny eg end de tidligere årgange, som vi har hentet hjem, men netop fordi året har været så peefekt med sol og regn så klær det virkelig vinen.
I kælderen er det Fabrice Groussin, der styrer vinificeringen. Fabrice blev bragt til domænet i forbindelse med et ønske om omlæggelse af gården til økologi. Fra 2019 blev Changarnier øko-certificeret, og Groussin har ligeledes indført forskellige biodynamiske processer. Det afspejler Fabrices syn på vin: det skal være naturligt og smage godt.
Lækker hvid, der er lidt i stil med Meursault, men til en anden pengepung.
Signe Wulff fra Kvindevin.dk havde fornøjelsen af at møde ejeren, Claude Changarnier, da han var i Danmark. Du kan finde artiklen, der kom ud af det besøg lige her.
Hvad Drikker Lillelund havde Le Clos (2019) og lillesøsteren på programmet den 3.12.2021 – hvor vinen bragte stor begejstring – men lyt til afsnittet “Et spørgsmål om kalk” lige her
Lige nu, når den er ung, så skal du gå efter skaldyr eller fiskeretter uden for meget tung sauce. Om to-tre år bliver de mere cremede fiskeretter perfekt til vinen.
2022
Jasper Morris 87-90P
Med i "Hvad Drikker Lillelund" 3.12.2021 "...virkelig lækker vin...:"
2019 - 6 stjerner Signe Wulff, Kvindevin.dk
355,00 kr.
Du har ikke lagt noget i kurven endnu.