Original price was: 1.370,00 kr..1.199,00 kr.Current price is: 1.199,00 kr..
Vin for Begyndere tager til Côte d’Or, Bourgogne, hvor de besøger Domaine Changarnier, Monthelie. Monthélie er muligvis en af de mindst kendte appellationer i Bourgogne, men det ligger faktisk klods op ad Volnay, Meursault og Auxey-duresses. I gamle dage, var det en del af Volnay. Vin for Begyndere er derfor gået på skattejagt (som Jonas & René siger), for at finde Bourgogne til lidt lavere priser, men til høj kvalitet, end hvad du ellers finder fra Bourgogne.
Domaine Changarnier er omlagt til økologi. De arbejder med low-intervention, men det er ikke naturvin. Jonas og René smager på tre vine fra Changarniers vine fra Monthélie:
Monthélie Blanc, 2022. Faktisk med 25% nye fade – men det er så flot pakket ind, at det er svært at finde (det gør de heller ikke i podcasten, hvor der skydes på 100% brugte fade). Et par udbrud fra afsnittet:
De to andre fra podcasten er desværre udsolgt, så her har vi lagt deres top hvidvin fra Monthelie og deres røde kommune entry med i kassen. Det vil sige, at udover Monthelie Blanc får du fra Changarnier også:
Monthelie Rouge 2022. Umiskendeligt Bourgogne. Masser af rød frugt, flot syre, delikate fadnoter der er få og flot indarbejdet.
Le Clos 2022. Fra en gammel indhegnet urtehave, hvor urterne blev udskiftet med chardonnay i 1990. Det er typisk en ret levende vin. Du får lidt røgede noter med den kan snildt gemmes i 10 år, hvis du vil se, hvordan den udvikler sig.
Derudover har vi lagt tre ekstra vine i kassen. Vine, der i stil, kvalitet og udtryk godt kunne minde om vin fra Bourgogne, men hvor priserne er halveret. Vi tager til Pfalz, for at finde de første to, hvor Carolin Bergdolt laver meget præcise, klassiske med et nyt snit og bare flotte vine, der smager fremragende. Vin for Begyndere havde faktisk Carolins Weissburgunder Sekt på listen over de seks bedste vine smagt i 2023.
Bergdolt og Changarnier hører også sammen på den måde, at de blev fundet på samme tur, hvor bilen først blev endt til Pfalz og så senere Monthelie. Det var en god lille tur, som vi der var på 🙂
Den sidste flaske er fra højlandsspanien, hvor du møder gården El Hato y el Garabato. De laver vine med udgangspunkt i terroir og hr jo faktisk intet med Bourgogne at gøre. Ikke desto mindre skrev René Langdahl om Sin Blanca 2019, da den var på Ugens Yndlingsvinliste:
“Bliver den vildere og vildere eller blidere og blidere? På den ene side, på den anden side. Jeg har tidligere rost superparret Lilliana Fernandez Pérez og José Manuel Beneitez López for hele deres produktion og ikke mindst Sin Blanca. Nu gensmager jeg, men i ny årgang og den er fremragende igen og koster det samme som to måltider ved pølsevognen – jeg ved godt, hvad jeg vælger. Juan garcia hedder druen, men den er blandet med bastardo (trousseau), brunal (nej, den kender jeg heller ikke), rufete, mandon og lidt grønne druer som doña blanca. Rustik, bondsk, vermouth og zebra – provo for nogle, men bare rolig – det fortsætter med tranebær, malurt og skolet kontrol. Sour-bitter, men spændstig som bare pokker, bittersød, kraftfuld på den ene side, men burgundisk på den anden – det er noget med modhager på ydersiden og det kælne indre. Grotesk pris.”
Original price was: 1.370,00 kr..1.199,00 kr.Current price is: 1.199,00 kr..
Du har ikke lagt noget i kurven endnu.