Sådan gør du
Hvis det skal blive rigtig godt, så start med at få hældt et lille glas rødvin op til kokken.
Dub lammekøllen for saft, så den er helt tør. Rids fedtet, så du får fine harlekin-tern.
Hak rosmarinen fint og gnid rosmarinen, salt og peber ind i køllen. Lav nogle små lommer med en kniv, og stik hvidløgene ned i hullerne.
Sæt stegen i en 225 grader varm ovn på en rist. Stil en drypbakke under stegen (gerne med et halv løg, lidt rødvin, timian og en gulerod). Efter 10 minutter skruer du ned til 160 grader. Du skal forvente den skal have ca. 45-50 minutter per kg. Så du kan typisk regne med mellem 2,5-3 timer ialt.
Find et stort ildfast fad frem, og fordel alle grøntsagerne (i halve og kvarte) i fadet – inkl. citron og løg. Hæld olivenolie over og drys salt og peber over.
Når der ca. er 1 ½ time til du skal spise stiller du grøntsagerne under stegen, så fedtet kan løbe ned og afgive smag. Du skal huske at vende grøntsagerne et par gange undervejs. Den væde der er i fadet, som du placerede under stegen i starten kan du bruge til saucen.
Pres de to fed hvidløg ned i den græske yoghurt.
Server hele herligheden med en god grøn salat til og eventuelt et godt stykke brød.
Drypbakken bruger du, så ovnen ikke bliver fedtet helt til – men når du har samlet fedtet op, så er der ikke lang vej til at lave en hurtig sauce, hvis du ligger inde med lidt bouillon.
Har du en vin med lidt struktur, vil den passe godt til denne ret. Vinene fra El Hato y el Garabato – specielt Sin Blanca og Buena Jera er lækre til lammekøllen, men du kan også gå til Rioja og prøve Tentenublos tinto
1 lammekølle
6-8 fed hvidløg
2 kviste rosmarin
Salt og peber
Tilbehør:
6-8 normale kartofler
3-4 pastinakker
1 rød peber
2-3 gulerødder
2 kviste timian
1 citron
Salt, peber og hvidløg
Græsk yoghurt
2 fed hvidløg
Du har ikke tilføjet noget til kurven.