Skip to content

Store kogte rejer med mexicansk salsa

Store rejer, kæmpe rejer, tigerrejer – kært barn har mange navne. Fælles for disse betegnelser er (overraskende nok), at rejerne er større end normalt. Her kogt i (salt)vand og spises med brød og spicy salsa – præcis som de laver den i Mexico. Arriba, arriba, arriba!!!
vin til rejer

Det drikker du til

Flaskehalsen
129,00 DKK /stk
Victoria Ordóñez

La Ola del Milellero, 2017

D.O. Malaga|Spanien
92 point | Parker
150,00 DKK /stk
Pablo Vidal

Renacido, 2016

D.O. Ribeiro|Spanien
93 point | Guia Penin
119,00 DKK /stk
Argüeso

Manzanilla Classico, San Leon

Sanlùcar de Barrameda|Spanien

Sådan gør du

Store kogte rejer er færdigt på få minutter. Så skynd dig at finde Manzanillaflasken frem (hvis det er til et tapasbord du laver rejer til) eller et glas hvidvin. Det er kokkens privilegium. Altid. Og en super undskyldning for at få en tår kold Manzanilla

Og så går vi igang:

  1. Rejerne koger du hele. Så du starter egentlig med at finde en stor gryde frem. Hæld vand i gryden og smid en god portion salt ned i vandet. En spiseske er ikke for lidt.
  2. Når vandet koger, hælder du rejerne i. Lad vandet koge op igen og lad det koge i 2-3 minutter. Det burde være nok. Men farven skal være skiftet. Du kan evt. tage en enkelt reje op og skære den tværs igennem. Lad de stå i det varme vand i et par minutter mere, hvis de ikke er færdige.
  3. Tag rejerne op af vandet og hæld rejerne i kold vand, så tilberedningen stoppes.
  4. Når de kogte rejer er perfekte, så kan vi starte på den mexicanske salsa.

Smag på din Manzanilla eller hvidvin – og så går vi igang med salsa. Arriba!

  1. Vask koriander, chili og tomater.
  2. Hak koriander, hvidløg og chili fint. Det er en god idé at fjerne chiliens kerner.
  3. Hak tomaterne fint. Fjern kerner og vandet fra tomaterne, så din salsa ikke bliver vandet.
  4. Bland herligheden og smag til med salt, peber og olivenolie.

Det hele serveres med godt brød til. Hos bagvrk.dk finder du inspiration til godt brød, hvis du selv vil kaste dig over denne opgave. De store kogte rejer kan også bruges i en blød taco. Det er Mexico 🙂

Holder du fast i den traditionelle, så bland lidt græsk yoghurt med lidt hvidløg som ekstra dyppelse.

Hvad Drikker Man Til kogte store rejer?

Hvidvin der er lavet på druer med lidt sødme er perfekt til skaldyrets sødme. Men hvidvinen skal være tør. De hvide fra Ribeiro, Galicien som Atlantico, Renacidio og Sombrilla er decideret skabt til skaldyr. La Ola fra Malaga er også god med noter af citrus. Du kan også tage en Sol til retten – Manzanilla er naturligvis klassisk.

Det skal du bruge (4 personer):

  • 400-500 gram rejer
  • Brød
  • 1 bundt koriander
  • 2-3 store tomater
  • 1 stort rødløg
  • 5 fed hvidløg
  • 1 rød chili
  • Olivenolie
  • Salt, peber
vin til rejer

Det skal du bruge (4 personer):

  • 400-500 gram rejer
  • Brød
  • 1 bundt koriander
  • 2-3 store tomater
  • 1 stort rødløg
  • 5 fed hvidløg
  • 1 rød chili
  • Olivenolie
  • Salt, peber