Skip to content

Hornfisk med kold kartoffelsalt og salsa på kapers og ansjos

Hornfisk er en super lækker og delikat spise som du typisk begynder at kunne finde i de danske farvande i april/maj. Her lyn-tilberedt under grill med kold salat og en salsa til.
Hvad drikker man til hornfisk

Det drikker du til

Gastro
159,00 DKK /stk
Bodega Y Viñedos Akilia

Villa de San Lorenzo Blanco, 2017

Bierzo|Spanien
Jyllandsposten
135,00 DKK /stk
El Paraguas

Agás do Tempo 2018

D.O. Ribeiro|Spanien
169,00 DKK /stk
El Hato y el Garabato

Otro Cuento, 2018

D.O. Arribes del Duero|Spanien

Sådan gør du

Hornfisk er en hvid fisk, med fast kød og lidt sødme. Så vi skal have fundet en hvidvin frem til kokken (og senere gæsterne), som matcher sødmen, og som kan klare en salsa på kapers og ansjoser. Når du har vinen i glasset, er vi parate til at gå igang.

  1. Sæt de (nye) kartofler over i en kasserolle med masser af salt i vandet og måske også lidt friske krydderurter som dild eller persille.
  2. Tænd din ovn på grill og 250-300 grader
  3. Du skal have renset hornfisken og have fjernet benene, hvis din fiskehandler ikke har gjort det. Faktisk er det ikke så svært at få benene ud, som man tror, når man lige står og mærker på de mange små blå ben, som er i fisken. Få fat i et af de yderste ben og riv stille af. Du vil opleve, at de andre ben følger med som en streng. Hvis strengen knækker, så starter du der, hvor knækket kom. Lidt tålmodighed er på sin plads – og husk at tage en slurk vin inden du starter her, da det sviner lidt.
  4. Skræl agurk, skær over på langs, fjern kernerne og skær den i halvmåner. Stykkerne må godt have lidt tykkelse.
  5. Snit rødløg og din chili i tynde skiver. Radisserne skal også lige snittes.
  6. Når kartofler er kølet lidt ned, så skæres de i mundrette stykker, og du blander din kartoffelsalat: radisser, agurk, kartofler, chili og dild

SÅ er det salsa-tid:

  1. Dine oliven skal udstenes. jeg kender ikke noget smart trick. Så det er bare om at komme igang med en lille urtekniv, hvor du kan skære ned midtvejs.
  2. Riv osten.
  3. Pisk citronsaft fra ca, 1/2 citron sammen med olien. Der skal være ca. lige meget olie og citronsaft.
  4. Bland hakkede kapers, stykkerner af dine oliven, osten og et par knuste ansjoser sammen og hæld ned i olie-citronsaften.
  5. Med en gaffel pisker du lidt rundt indtil ansjosen er opløst.
  6. Smag til med citronsaft, lidt olie, salt og peger. Evt. en ansjos mere.

Så skal fisken i ovnen.

  1. Skindsiden på dine rensede hornfisk skal pensles med chiliolie og have lidt salt og peber
  2. Læg dem med skindet opad på en bageplade.
  3. Nu skal de i ovnen, hvor de ikke skal have meget mere end max 2 minutter. men test et enkelt stykke.

Serveres med et godt stykke brød til. Din salsa skal over kartoffelsalaten og fisken.

Hvad Drikker Man Til Hornfisk?

I glasset har du måske en hvidvin fra Galicien, hvor du typisk vil have et lidt blomstret udtryk fra Albarino-druen. Den hvide San Lorenzo fra Akilia vil også matche flot og Otro Cuento fra El Hato y el Gabarato vil passe smukt med det cremede udtryk, som den leverer. Er du til rød, så vil Canal fra Loire være et godt valg. Syre og smage af kapers vil matche fint.

Det skal du bruge (4 personer):

  • 1 hornfisk per person
  • 6-8 kogte kartofler per person. De skal have bid.
  • 1 økologisk citron
  • 1 stort glas kapers
  • 2-3 ansjosfiletter
  • 1 håndfuld sorte oliven, hvor du har fjernet stenen
  • 1/2 dl olivenolie
  • Chiliolie
  • Lille stykke Manchegoost
  • 6-8 radisser
  • 1 agurk
  • Salt og peber
Hvad drikker man til hornfisk

Det skal du bruge (4 personer):

  • 1 hornfisk per person
  • 6-8 kogte kartofler per person. De skal have bid.
  • 1 økologisk citron
  • 1 stort glas kapers
  • 2-3 ansjosfiletter
  • 1 håndfuld sorte oliven, hvor du har fjernet stenen
  • 1/2 dl olivenolie
  • Chiliolie
  • Lille stykke Manchegoost
  • 6-8 radisser
  • 1 agurk
  • Salt og peber