Skip to content

Confit de Canard med råstegte kartofler og kålsalat

Confit canard på dåse er måske verdens bedste dåsemad. Ja, du kan relativt nemt lave den sprængte and selv, men det tager tid med saltning etc. Så hvis du pludselig står med lysten til at besøge Paris, så er en dåse Confit de Canard, det helt rigtige valg!
Hvad drikker man til confit canard

Det drikker du til

149,00 DKK /stk
Johannes Zillinger

Reflexion, Lage Sonnberg, Zweigelt

Niderøstrig|Østrig
93 point | Parker
129,00 DKK /stk
Alvar de Dios Hernandez

Camino, 2018, Alvar de Dios

Arribes|Spanien
Kvindevin.dk
219,00 DKK /stk
Domaine Changarnier

Monthelie Rogue, 2017, Domaine Changarnier

Monthelie|Frankrig

Confit canard er en hurtig ret at tilberede, når du først kommer igang – så husk at få hældt et glas rødvin op til kokken, inden du starter.

  1. Start med at åbne dåsen med confit de canard. Den må gerne have stuetemperatur, så er det nemmere at håndtere anden og den megen fedt, som er i dåserne.
  2. Tag forsigtigt stykkerne op og læg dem på en bradepande. Der er ikke brug for, at en masse fedt kommer med over på bradepanden. Du kan med fordel have et stykke bagepapir nedenunder, som skal forsøge at samle fedtet op. Det gør det lidt nemmere at gøre rent bagefter.
  3. Derefter skræller du kartoflerne, skærer dem i mundrette stykker og smider dem på en pande med rosmarin, hvidløg, enebær, citrontimian, laurbærblade og 15-20 spiseskeskefulde andefedt fra dåsen. Forvent at det skal have ca. 25-30 minutter på panden ved god middel varme. Du skal sørge for, at der er rigeligt med fedt på panden under hele forløbet. Er der fedt i dåsen, som du ikke bruger, så gem det.
  4. Ca. 15-20 minutter før spisetid sætter du andelårene ind i en meget varm ovn (180-200 grader).
  5. Mens du venter på anden i ovnen, laver du en frisk salat og vinaigrette. Det syrlige aspekt skal virke som modvægt til den meget fedme, som du finder i confit de canard.
  6. Salaten består af diverse kål, æbler og evt. appelsin skåret i små stykker. Smid en håndfuld nødder ovenpå salaten til sidst – det giver også en god sprødhed til retten.

Vinaigrette laver du hurtigt: 6 spsk. valnøddeolie, 3 spsk. æbleeddike, 1 fed knust hvidløg, 1 spsk. Dijonsennep, 1 spsk. rørsukker. Bland det hele godt og smag til med salt og peber.

Server din confit de canard og dine råstegte kartofler på en varm tallerken og salaten i en skål for sig selv. Server det gerne med et stykke brød til.

Noter om maden

Hvidløg må som bekendt ikke få for meget varme. Når jeg laver de råstegte kartofler i andefedt, så smider jeg hele hvidløg med på panden. Dermed får du god smag ud af dem, uden det brænder på.

Husk at gemme resten af fedtet fra dåsen til næste gang, du pludselig får behov for råstegte kartofler.

Hvad drikker man til confit de canard?

Hos HvadDrikkerManTil drikker vi “nye spanske” røde, hvor der er skruet ned for fad (som i ingen fad), men byder på masser af frugt, syre og mineralitet. Prøv Camino fra Alvar de Dios som du finder her. Gastro gav den fem stjerner. Den passer perfekt til confit de canard flot – eller gør som hvis du var i Spanien og drik en Amontillado til din confot canard – den finder du lige her. Du kan også prøve en fransk Bourgogne som Monthelie eller Canal fra Loire eller Le Chapelle fra Rhone.

Og husk præcis som det er smart at have et par dåser confit stående i skabet, så er det også smart at have et par af de her flasker stående hjemme hos dig – så er du helt klar, når lysten kommer. Og husk du kan mixe en kasse med seks forskellige flasker, og få den gode pris v/6 flasker.

Det skal du bruge:

1 dåse Confit de Canard (Hvis du skal have mere end 1 stykke per mand, så skal der to til)

Kartofler til 4 personer

Diverse kål – f.eks. rødkål, savoy- og grønkål

2 æbler

2 laurbærblade (friske hvis du har dem)

2-4 enebær

1 stang rosmarin

1 stang citrontimian

1 dusk persille

1 håndfuld valnødder

Valnødde olie, æbleeddike, dijonsennep

Salt, peber og sukker

Hvad drikker man til confit canard

Det skal du bruge:

1 dåse Confit de Canard (Hvis du skal have mere end 1 stykke per mand, så skal der to til)

Kartofler til 4 personer

Diverse kål – f.eks. rødkål, savoy- og grønkål

2 æbler

2 laurbærblade (friske hvis du har dem)

2-4 enebær

1 stang rosmarin

1 stang citrontimian

1 dusk persille

1 håndfuld valnødder

Valnødde olie, æbleeddike, dijonsennep

Salt, peber og sukker