Som tidligere skrevet var vi et par dage i Verduno, Piemonte denne sommer. Byen/kommunen Verduno er ikke en af de store Barolo-kommuner; byen er ret lille – men meget charmerende med små gader, kirke & slot på toppen af bjerget (midt i byen), mange små vinproducenter og et par gode spisesteder i byen.

Vi boede i Rivalta, som ligger kun 1 km fra selve Verduno. Det betød også, at vi med fordel kunne gå til Verduno, når der skulle spises aftensmad. En god løsning, når man befinder sig i Barolo-land, hvis fokus ikke bare skal være på, hvem der tager rettet hjem. Dette betød også i sagens natur, at antallet af spisesteder til aftensmaden blev reduceret lidt kraftigt. Vi lokaliserede vel reelt fire spisesteder i Verduno; men jeg tror, at der måske er fem eller seks reelle spisesteder i byen.

Lad mig starte med turens absolut største overraskelse på madfronten: Il Falstaff. Vi var på restauranten den første aften, og det var egentlig med en stor portion skepsis, at vi gik derind (men det var blevet sent, og vi kunne ikke finde andet). Vores frygt blev dog gjort til så stor skamme, at aftenen endte med, at vi bestilte bord til vores sidste aften i Verduno. Vi blev hjertelig modtaget af en super serviceminded tjener (Maurizio), som overbevidste os om, at de nok skulle servere dagens menu for os, uden at vi skulle involveres for meget. Det gik vi med til, bestilte en god flaske Barolo fra Allessandria (Verduno) og gik i gang med et festfyrværkeri af mad. Vi fik bl.a. syltet sardin med grønt, udbenet vagtel med sprød kartoffel, tajarin (lokal pasta) med masser af sommertrøffel, ravioli med salvie og frisk sorbet med bær.

Kokken (og ejer), Franco, var flere gange ude ved vores bord. Dels for at høre om, hvad vi syntes om maden; men egentlig også for at høre mere om, hvad vi gerne ville spise som næste ret. Vi endte med at betale omkring 150 euro for hele aftenen.

Da vi besøgte Il Falstaff på vores sidste aften havde kokken, Franco, lavet om på aftenens menu. Vi blev begravet i nye lækre antipasti, kød, vin og dessert. Denne aften stod menuen bl.a. på kanin, oksekinder i Barolo, fyldte raviolier med svampe og pana cotta. Vi fik en flaske Barolo fra Burlotto, som måske er Verdunos største og mest anerkendte vinproducent. I øvrigt en virkelig lækker flaske vin!

Et andet spisested i Verduno er Ca del Re. Dette er egentlig en agritorismo, som også har egen vinproduktion uden for byområdet. Her endte vi igen lidt ved et tilfælde. Maden var simpel, men yderst velsmagende.  Maden indtages ude på en stor og hyggelig terrasse, men det er også muligt at komme inden døre. Da ”mama” hørte, at vi skulle gå hjem (lidt over 1 km) tilbød hun at få "papa"til at køre os hjem. Det afslog vi dog pænt. Men hele attituden afspejler stedet med varm stemning, god mad og en dejlig vin.

I Verduno fik vi også spist på Trattoria Dei Bercau. Generelt et velbesøgt og anbefalet sted – men det faldt bare helt igennem. Service var mildest talt elendig. Maden var generelt ikke god; med undtagelse af et par enkelte serveringer, som var ok. Men generelt: bliv væk.

Vi prøvede også et par andre steder i området – eneste sted som virkelig stod ud var Enoteca EnoClub i Alba. Her spiste vi en super lækker frokost på deres enoteca.

Hovedrestauranten skulle efter sigende være fantastisk, men deres enoteca var nu også en meget god oplevelse – og sammen med Il Falstaff i top 2 af madbesøg på vores tur. Fik en tonello vitello som fik englene til at synge. Opskriften finder du lige her

Mange gode madoplevelser i Verduno og område; og er sikker på vi bl.a. skal have genbesøgt Il Falstaff, når vi engang på disse kanter igen.

Har du nogle gode madoplevelser fra Piemonte-området?

Den bedre halvdel og jeg startede ferien op med fem dage lige uden for La Morra, Piemonte, Italien. Turen derned var med fly til Milano og derfra en lejet bil og lidt under to timers kørsel mod Torino. Reelt tog det ikke mange timer fra vi stod op tidligt om morgenen, til vi sad med et koldt glas hvidvin og nød den imponerende udsigt, som der nu engang bare er i dette fantastiske vinområde: med de bølgende bakker, sol og vinrænker så langt som øjet rækker.

Denne gang boede vi i en meget lille by, Rivalta, som ligger i kommunen Verduno. Det betyder, at vi her er lige nord for La Morra. Verduno er en del af Barolo DOC, men en af yderkommunerne; og er slet ikke så kendt som ”hovedkommunerne” som f.eks. La Morra, Serralunga og selve Barolo. Søren Frank kalder Verduno for ”en af de de mere kendte blandt de ukendte kommuner" i bogen: Barolo; vinene fra Alba. Men Verduno ligger dog inde med nogle gode marker og nogle rigtig gode flasker! Typisk en lidt mere blød og feminin vin med lidt blomstersmag end de tunge vine med hårde tanniner fra f.eks. Seralunga.

Fra Verduno prøvede vi bl.a. to forskellige Barolo’er fra Burlotto. Dels en fra Cannubi-marken og en fra Monvigliero. Monvigliero er netop en cru fra Verduno-området, og det var sjovt at smage to så forskellige vine fra samme producent, alene baseret på, hvor druen er vokset op. I DK står vinene i ca. 300-350 per flaske i butikkerne (hvis du kan finde dem). Tror vi gav ca. 200 på en restaurant. Men absolut nogle super gode og spændende vine!

En anden producent fra Verduno, som vi blev ret glade for, er Fratelli Alessandria. Han er ikke nem at finde i DK, men hvis du finder ham koster han ca. 350-400 kr. Her er det også Monvigliero som er en af stjernerne; men også cru'erne fra San Lorenzo og Gramolere er dejlig vin. Begge meget aromatiske og begge en stor nydelse.

Fra Alessandria prøvede vi også en ren Verduno-specialitet: Pelaverga. En drue som kun dyrkes i Verduno og som resulterer i en vin, som skal drikkes ung. Den er stærkt krydret og det føles næsten som om, at du spiser lidt frisk kværnet sort peber imens. En sjov, anderledes og ganske spændende vin. Den står godt til simple pastaretter.

Allessandria benytter sig at store tønder af bl.a. eg fra Slovenien, men inden ligger druerne til udblødning (marceration) i 20-25 dage. Gården er lille, hyggelig og hurtig set. Hvis I er i området, så send ham en mail, så stiller han gerne op til en lille rundvisning med smagsprøver fra seneste frigivet år (2011 lige nu).

Der er ingen tvivl om, at Verduno-stilen faldte os godt. Vinen er som nævnt let og præget af blomster; men der er struktur i vinen - og vil afgjort nyde de flasker som blev presset ned i kufferten.

På toppen af byen ved kirken finder du iøvrigt en lille cantina comunale. Her kan du nyde en kold øl, et glas vin og en lille simpel pastaret imens du overvejer, hvilke af kommunens flasker, som du skal købe. Her ligger der nemlig en lille vinbutik i baglokalet, hvor Verdunos vine kan købes. Priserne er lidt over, hvad du køber flaskerne til ude på gårdene, men priserne er stadigvæk ret ok. Et stenkast fra kirken og den lille cantina finder du en park og udsigtspunkt: Belvedere. Stille, smukt og dejligt.

Men Piemonte er faktisk ikke kun vin - der kommer senere en lille opdatering med nogle madoplevelser. Den del var faktisk absolut også ganske dejlig. Imens du venter kan du her tjekke nogle andre vinoplevelser ud - Wine Country. Her gemmes enkle beskrivelser af vine, som prøves i Gastroland.

Forleden var der store bøffer på grillen. Reelt er det lidt spild af kul at tænde op for at have et par bøffer på i under 5 minutter – men det smager jo altså blot bare lidt bedre, når bøfferne har været på den varme grill.

Vi udvidede scope en smule, og fik også smidt et halvt hjertesalat på den varme grill. Overhældt med lidt olie, honning, salt og peber. Det smager nu engang blot lækkert med den varme salat.

Sidste år var vi et smut i Barolo-land. Boede i Monforte ved Perno på et B&B ved navn Bianconiglio, hvor G. Pira også producerer vin. Dog ikke at forveksle med L. Pira fra Serranlunga – men der er familiære bånd i mellem de to producenter.

Pira, Perno, er mere traditionelle end mange andre Barolo’er fra området og ufiltreret. Absolut en ganske lækker Barolo med god struktur. Vi drak en 2005 til bøfferne– og den har nok toppet (denne flaske havde), men var stadigvæk en god oplevelse.

Til bøffen fik vi også en kartoffel-løg-ost variant, som absolut går godt til bøffen.

Vi sluttede af med et par abrikoser på grillen sammen med lidt vaniljeis. En ganske lækker middag her i sommervarmen.