Albamar
Albamar Albino, 2018, Albamar, Rias Baixas, Spanien
Hvidvin på den blå drue Caiño. Syrlig og præcis!
175,00 DKK/stk
Ikke på lager
Vi anbefaler disse opskrifter
3 hurtige om
Bodegas Albamar
Beskrivelse
Albino er hvidvin lavet på rødvinsdruen Caiño – deraf navnet.
Druerne presses i blot 20 minutter, hvorefter skallerne fjernes fra mosten. Først ligger mosten i stål, derefter brugte 500L fade. Her får Albino’en lov til at ligge urørt, indtil næste års høst skal bruge fadene, hvorfor vinen puttes på flaske.
Vinen kan ikke få DO på grund af druerne og metoden, men den laves i Riax Baixas, hvor druen Caiño står for ca. 1% af de plantede druer. Produktionsmetoden er ikke ny, faktisk er den ældgammel, men ikke brugt så hyppigt mere. På den måde er det næsten oplagt, at Xurxo bygger et projekt op omkring denne metode.
Albino er syrlig med noter af hvid stenfrugt og skal drikkes ved omkring 14 grader, så de syrlige noter ikke tager over. Albino er blot et af de mange eksperimenter, som Xurxo Alba arbejder med; og typisk laver han mere end 15-20 forskellige vine hvert år.
Xurxo står for non-intervention i både mark og kælder, så vinene tager udgangspunkt i jordbunden, druerne og materialevalg til lagring. Xurxo leder altid efter nye plots, hvorfra vinen får et bestemt udtryk. Der arbejdes med skiffer, granit, ler, blød jord – for bare at nævne et udpluk.
Albino lavede Xurxo første gang i 2016; og heldigvis bliver han ved – det her er nemlig en virkelig anderledes og lækker oplevelse. Desværre laver han kun omkring 1.000 flasker, og de er udsolgt når de frigives. Ligesom næsten alt hvid, som Albamar laver.
Husk: Drik vinen ved 14 grader. De syrlige noter gør, at vinen ikke må være for kold
Hvad Spiser Man Til?
Der skal syrlighed på tallerkenen. Ceviche er oplagt. Koldt kød med revet citrusskal vil også være lækkert.
Fakta for vinnørden
175,00 DKK/stk
Ikke på lager