
Vingården arbejder efter bæredygtige principper eller er økologisk
Victoria Ordóñez
La Ola del Milellero, 2017
Knastør hvidvin på Pedro Ximenez. Vegansk og økologisk. En vin du ikke vidste fandtes.
129,00 DKK 99,00 DKK/stk
På lager
Vi anbefaler disse opskrifter
3 hurtige om
Victoria Ordonez
Andre anmeldelser
VinAvisen: 5 stjerner ud af 5. Læs anmeldelsen her uge 43, 2019
Flaskehalsen: 6 stjerner ud af 6, anmeldt oktober, 2019 :”Pedro Ximenez er en druesort, der kan bruges til alt fra sødmefuld dessertvin til knastør sherry. Og her i en sydspansk hvidvin fra Sierras de Malaga i en helt særlig stil. Det er noget unikt over det her, for det er enormt tørt men alligevel solskinspræget. Der er en skøn dybde, selvom overfladen er så diskret og tør, som den er. Det er unikt, at denne nuancerede hvidvinsstil kan skabes så sydligt, som det er tilfældet her. Det er anderledes, det er spændende – og det er usædvanligt velskabt.
Signe Wulf, Kvindevin.dk anmeldte La Ola Oktober, 2019: “..Den perfekte tapasvin – Endnu en overraskelse ventede i glasset med en vin, der var tæt, kompleks og med noget næsten salt over sig – og meget vedkommende i selskab med de tapas, jeg havde sat på bordet. Navnlig brillerede den i selskab med små grillede blæksprutter og en blød og mild puré af torsk med hvidløg og olivenolie, som jeg har lært at lave af en italiensk kok for mange år siden. Og så kunne den altså også noget sammen med en tør, salt serranoskinke….Har du vinnørder i din omgangskreds eller venner, der elsker Spanien, som du gerne vil give en spændende oplevelse, så overrask dem med et glas af denne anderledes og interessante vin. …” Læs hele anmeldelsen på Kvindevin.dk
Beskrivelse
La Ola er det udtryk, der dækker over pludselige bølger i strandkanten ved Malaga, som er skabt af hurtig-færgernes færden på vandet. Stigningen af vandstanden kommer som en overraskelse, afkøler og vækker dig lidt op fra sommersolens varme stråler. Præcis det samme, som den første hvidvin fra Victoria’s Ordóñez gør. Og derfor navnet, hvis du spørger Victoria.
I 2015 høstede bodegaen for første gang Pedro Ximénez (PX) og Moscatel til denne super tørre bjergvin, der netop overrasker – som når vandstanden ved Malagas stande pludselig stiger.
Victoria Ordóñez er vokset op i en vinfamilie, men stak af fra traditionerne og læste først til læge. Victoria måtte dog senere følge genernes kald; og i 2015 høstede huset første gang druerne i bjergene, der omgiver Malaga. Her er tale om druer, der vokser i op til 1 km højde. Skråninger kan være helt op til vilde 76% stejle, og det betyder da også, at høsten er helt manuel og visse steder med muldyr for at bære på frugten.
Jorden er præget af “gammel jord og sten”. Ler, kist, magma, jern og kalk er alt sammen på samme del af druernes territorie. Virkelig grobund for mineralitet og karakter til denne bjergvin.
Vinpest og tilbage til da ruder konge var knægt
Inden vinpesten kom til Europa var de tørre hvidvine på PX helt normale i Malaga, men traditionen døde hen; nu findes de stort set ikke mere. Det har været missionen for Victoria Ordóñez: at finde frem til en vin, der stort set ikke er lavet i næsten 200 år – med et udtryk, som passer til idag – men lavet efter de gamle måder at arbejde på.
Reetablering af vinmarkerne har været hård og svær, men kombinationen af PX og Moscatel giver en elegant og frisk vin, der med blot 1,2g restsukker er så tør, at du kan høvle en parkbænk helt ned til jorden. For at bruge et lidt anderledes billede.
Otte måneder sur lie og brugen af gammelt træ har skabt en velkomponeret, balanceret, enkel (men alligevel kompleks) og rund vin, som med noter af citrus og grønne frugter – og med masser af syre er oplagt til ceviche, risretter eller for den sag skyld alt der kommer fra havet. Men på grund af vinens kompleksitet er den også god til tapasbordet – Kvindevin.dk går så vidt som til at kalde La Ola for den perfekte tapasvin.
Bjergvin har lige fået en helt ny betydning med La Ola.
La Ola er certificeret vegansk, dyrket økologisk og byder på et overraskende udtryk, som du bare ikke vidste fandtes.
Drik den kold!
Fakta for vinnørden
129,00 DKK 99,00 DKK/stk
På lager