Skip to content

Vingården arbejder efter bæredygtige principper eller er økologisk

Alvar de Dios

Camino de Los Arrieros, 2017

Gastro
Terra de Castilla y León | Spanien

Flot blend med urter, struktur, syre og mørk frugt. Drik den til lam eller svin. Gerne med lidt svampe.

129,00 DKK/stk

Ikke på lager

Optjen point til dit næste køb
Kvalitetsvin matchet med opskrifter
Fri fragt ved køb over 1000 DKK

Vi anbefaler disse opskrifter

3 hurtige om

Alvar de Dios

Økologisk vinhus etableret af Alvar de Dios i 2008
Alvar er født ind i en vinfamilie i landsbyen El Pego
Arbejder med gamle og reetablerede vinmarker i Arribes og Toro som stammer helt tilbage til 1919

Andre anmeldelser

Parker, Wine advocate 91P: “I tasted two very different vintages from the village red from Villadepera, the much warmer and drier 2017 and the radically different 2018. The 2017 Camino de los Arrieros, which is approximately 25% Juan García, 15% Bastardo, 20% Trincadeira Preta, 10% Rufete, 10% Mandón and the remaining made up of white grapes fermented with indigenous yeasts and matured in 1,000-liter oak foudre and 500-liter barrel for six months. Despite the character of the vintage, the wine is only 12.5% alcohol, and yes, it feels a little riper when tasted next to the 2018, but it’s still a medium-bodied, lightish and pale red that is characterful and easy to drink, with some cherries and wild herbs and very fine, almost unnoticeable tannins. It’s simply delicious. 8,800 bottles were filled in June 2018.”

Gastro, Juni, 2019: Fem stjerner ud af seks ved en pris på 159 kr.: “12,5 % alkohol og en let struktur er ikke normalt, hvad man forbinder det centrale Spanien med, men Arribes er en smule påvirket af både vinde og nedbør fra Atlanterhavet, og derudover står de 100-120 års gamle stokke i 700-950 meters højde over havet, hvilket også er med til at sænke temperaturerne, specielt om natten. Næsen dufter af jordbær, hindbær, røde kirsebær samt brombær og appelsinskal krydret med varme krydderier af nelliker, kanel og muskatnød. Der sker med andre ord noget i næsen, og det er svært ikke at blive imponeret af kompleksiteten, når man ser på vinens pris. I munden fortsætter det høje niveau med en udtalt saftighed, en let og blød tanninstruktur, og de samme frugtige og krydrede noter tilsat en særdeles tiltalende salt fornemmelse i eftersmagen. Drik den gerne forholdsvis kølig ved 12-13 grader til alt fra helstegt kylling med grillede grøntsager til lammekrone eller sågar en indisk butterchicken uden alt for meget knald på styrken. En vin i meget flot balance, der giver utrolig meget underholdning for pengene” RP

Flaskehalsen: Seks stjerner ud af seks: “Vi har alle vores forestillinger om, hvordan vin fra forskellige lande og områder smager. Og nogle gange tager vi fuldstændig fejl – på godt eller på ondt. Spanske Alvar de Dios har i området tæt på det nordøstligste hjørne af Portugal skabt denne fremragende og forbløffende vin på en blanding af de oversete druesorter Rufete og Juan Garcia. Skal jeg sammenligne med noget, så er det ret Pinot Noir-agtigt i sin lethed, og selvom den har en charmerende, indsmigrende, frugtig og intimiderende stil, så er den ikke helt så bastant som de nordspanske Mencía-baserede vine. Det her er et slaraffenland af finesse og finurligheder, som i Spanien ret ofte er gemt af vejen i solmoden dybde. Her får du alle nuancerne på en betagende og vanvittigt lækker måde.”

2016 årgangen: Parker 92 point

Beskrivelse

Camino de los Arrieros er lavet på lokale druer fra Arribes-området. Druerne Juan Garcia og Rufete er dominerende i dette fine, strukturelle blend, som i fine lag byder på masser af syre og frugt.

Camino er en overbevisende magtdemonstration i, hvordan de nye vine fra Toro/Arribes skal smage, når det er en af de nye hot-shot winemakers, der står bag. Alvar de Dios har opnået stor respekt i Spanien, hvor han genopfinder vine fra Toro og Arribes. Alvar de Dios har høstede bl.a. 94 point fra Parker for Aciano-vinen i 2016-versioen og 92P for Caminoen. Vi afventer stadigvæk dommen for 2017.

Da gastro anmeldte Camino var det til prisen på 159 per flaske, og der skrev Rasmus Palsgård bl.a. “og det er svært ikke at blive imponeret over kompleksiteten, når man ser på vinens pris“. Og Rasmus Palsgård fortsætter: “en vin i meget flot balance, der giver utrolig meget underholdning for pengene“. (Læs hele anmeldelsen nedenfor).  

Planterne står på en jordbund præget af granit, og hovedmarken ligger indenfor Arribes. Planterne er er mellem 100 og 120 år gamle og ligger 700-950 meter over havets overflade.

Druerne høstes manuelt, stilke fjernes og maceceres koldt i 2 døgn. Fermentering er med vild gær i rustfrie ståltanke. Til sidst ligger vinen i brugte 300l franske egetræstønder over 10 måneder. Vinen kommer ufiltreret på flaske. Det her er ganske enkelt en super økologisk vin med minimal intervention i kælder.

Ud over de røde hoveddruer er der en smule fra marken Vagüera i vinen, som ellers består af typiske hvide druer (og mere end 15 forskellige typer).

Vinen er let at drikke, men har masser af kraft og struktur, og kan bruges til både rødt kød som kalv, men også til mere rolige øjeblikke. Byder på en elegant struktur og afbalanceret med mineralske toner og urter i smagene.

Hvad Spiser Man Til

Super elegant vin, hvor du kan smage og mærke lagene i vinen. Prøv den til lam – gerne på grill eller fra ovnen med en salat på kikærter og aubergine til lammet. En helstegt kylling (på grillen) vil også være godt eller måske confit canard.

Fakta for vinnørden

Land
Spanien
Område
Terra de Castilla y León
Vinhus
Alvar de Dios
Vinmand
Alvar de Dios Hernandez
Druer
Juan Garcia, Rufete, Tempranillo, Verdejo black
Landbrug
Økologisk
Serveringstemperatur
12-14 grader
Alkohol
14%
Allergener
Indeholder sulfitter
Smagsoplevelse
Syre, urter og frisk frugt.
Næsen
Mineralsk med urter og mørk frugt
Størrelse
750 ml
Produktion
5000 flasker
Gemmepotentiale
Kan gemmes i op til fem år efter høståret

129,00 DKK/stk

Ikke på lager

Optjen point til dit næste køb
Kvalitetsvin matchet med opskrifter
Fri fragt ved køb over 1000 DKK