Skip to content

Vingården arbejder efter bæredygtige principper eller er økologisk

El Hato Y El Garabato

Sin Blanca, 2017, El Hato y el Garabato, Arribes, Spanien

D.O. Arribes | Spanien

Lang og frisk smagsoplevelse med både frugter, tanniner, urter og jord. Perfekt til kød og specielt hvor svampe indgår.

155,00 kr./stk

På lager

Køb nu og optjen 3 DKK pr. stk.!
Optjen point til dit næste køb
Kvalitetsvin matchet med opskrifter
Fri fragt ved køb over 1000 DKK

Vi anbefaler disse opskrifter

3 hurtige om

El Hato y el Garabato

Ejes og drives af ægtepar José og Liliana Beneitez (sammen med deres to små piger)
Gården er økologisk og vinmarkerne er tudsegamle reetablerede vinmarker, der ligger i bjergene ved Arribes
Laver mindre end 15.000 flasker om året

Andre anmeldelser

2016:
Rene Langdahl 92P
Gastro 5 stjerner
JyllandsPosten 5 stjerner: “Spændende vin på en glemt lokal druesort – juan garcia. Smagt over to dage, bedst på andendagen; rank, frisk frugt, fast syre, en vis kalket karakter, kølig og elegant – men med power nok bag ved til at møde den proteinrige mad. Et glimrende valg til svampene. 90 point”

Beskrivelse

Sin Blanca 2016 var en af de allerførste rødvine, som vi tog hjem. Glæden har været stor – og derfor var vi også super nysgerrige, da det blev tid til at skifte til 2017, ikke mindst da 2017 er et af de varmeste år, som den lille gård i Arribes har arbejdet med i deres korte levetid. 2017 er ikke 2016 og 2016 er ikke 2017. Stilen og profilen fra gården holdes, men 2017 er lidt mere hel, frisk og ren i smagen. 2018 er smagt fra fad ved seneste besøg, og her arbejdes der med en mere frisk stil. Det er ganske enkelt spændende, hvad de har gang i på El Hato. Sikkert er det dog, at Sin Blanca fortsat er en klar favorit!

Sin Blanca stammer fra den lille vinregion Arribes, hvor druerne vokser i højder på mellem 500 og 800 meter over havets overflade. Det betyder, at temperaturen falder henover natten, hvilket igen resulterer i en vin, som er rig på frugt, kerne og syre. Den er let og tung på samme tid. Grov og fin. En opvisning i balance. Den har en lidt kalket note og er præcis i udtrykket. Det gør det også til en oplagt madvin, og Jyllandsposten placerede da også 2016-versionen på en delt førsteplads i en “vin til svampe test”. 2017har lagt sig op af samme profil, selvom de er lidt forskellige og 17eren lidt mere frisk. Sin Blanca har godt af luft, så træk den op et par timer inden du spiser. Den kan også meget fint drikkes over to eller tre dage – den vinder specielt på dag to.

Sin Blanca er lavet på druen Juan Garcia. Det er en drue, som vinmager og ejer, José manuel Beneitez, selv kalder en “glemt lokal drue”, der netop er “indfødt”. José afslører iøvrigt også, at navnet (Sin Blanca) peger på to aspekter. For det første var de helt økonomisk flade, da de frigav den først årgang af Sin Blanca – og på spanske er Sin Blanca slang for “helt uden penge”. Derudover betyder Sin Blanca naturligvis også  “ingen”/ikke hvid” flaske; altså en rødvin, hvor der ikke er hvide/grønne druer i vinen. José har dog afsløret en lille hemmelighed – at der faktisk er lidt hvide druer i vinen 🙂 Det er naturligvis også med til at skabe lidt af den fantastiske lethed, der også er i denne komplekse vin, der byder på en spændende opbygning. De hvide druer stammer i 2016 hovedsageligt fra field-blend fænomenet. Altså det faktum, at de gamle marker typisk indeholder lidt forskellige druer. I 2017-versionen har José dog aktivt brugt flere hvide druer, da 2017 var et meget varmt år, men som José siger, så er det sdan man altid har lavet vin her i området.

Arribes-området er blot ved at starte op, og et par bodegaer er begyndt at markere sig. Ud over Alvar de Dios, så er EL Hato helt klart i toppen. Senest offentliggjorde duracel-kaninen Raúl Pérez, at han vil udforske Arribes-dalens vine og er i samarbejde med Netop El Hato y el Garabato ved at lave de første Raul Perez vine fra Arribes. Et samarbejde vi er super spændte på – men i vores optik ikke helt tilfældigt, at Perez har valgt samarbejdet med José og Liliana .

Vingården er virkeligt ved at blive opdaget, og i 2018 havde Spanishwinelover.com netop denne Sin Blanca (2016-versionen) på listen over 10 spanske vine, som de anbefaler, man prøver i løbet af 2018.

Hos HvadDrikkerManTil er vi helt enig om gårdens potentiale; og vi fik faktisk René Langdahl, vinredaktør på Gastro, med til en (online) smagning hos EL Hato (og Alvar de Dios) – læs om Renés oplevelse lige her. Blogger Linn Johnson og vinnørd besøgte vingården for nogle år tilbage og beskriver mødet med regionen, bodegaen og José indlevende og spændende på hendes blog.

Hvad Spiser Man Til SinBlanca?

Her er en flaske som snildt kan matche de lidt mere varme og mørke retter, som vi laver i løbet af efteråret og vinteren. En Chili con Carne vil være god, men også retter med svampe er smukke hertil. Anden juleaften er også i godt selskab med Sin Blanca’en

Fakta for vinnørden

Land
Spanien
Område
D.O. Arribes
Vinhus
El Hato Y El Garabato
Vinmand
José Manuel Be Beniteiz
Druer
Juan Garcia
Landbrug
Økologisk. I 2018 er de i 2. år ift. certificring
Serveringstemperatur
14 grader og gerne luft i nogle timer. Prøv den gerne over to dage, hvis muligt.
Alkohol
12,8%
Allergener
Sulfitter
Smagsoplevelse
Tanninerne mærkes tydeligt i starten, men overtages af lang og frisk afslutning med mørker frugter og kryderier. Der er ikke tale om marmelade på nogen måde, men tydelig og lækker frugt med bid
Næsen
Frisk, lys med lidt blommer og kirsebær. Grus og mineralitet fra den stenede jordbund.
Størrelse
750 ml
Produktion
9000 flasker
Gemmepotentiale
Drik den inden for 10 år efter høsten

155,00 kr./stk

På lager

Køb nu og optjen 3 DKK pr. stk.!
Optjen point til dit næste køb
Kvalitetsvin matchet med opskrifter
Fri fragt ved køb over 1000 DKK

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 10 % rabat på dit næste køb