Skip to content

99,00 DKK/stk

På lager

Køb nu og optjen 2 DKK pr. stk.!
Optjen point til dit næste køb
Kvalitetsvin matchet med opskrifter
Fri fragt ved køb over 1000 DKK

Vi anbefaler disse opskrifter

3 hurtige om

Bodegas Yuste

Økologisk i kælder
Ejes af Francisco Yuste
I dag en samling af Bodega Santa Ana (LA Kika), Angeles og Miraflores

Andre anmeldelser

VinAvisen.dk: En tør luksus-sherry til dem, der elsker Andalusien og tapas. Manzanilla er en lys og livlig fino-type, hvori kendere påstår at kunne smage saltet og joden fra Atlantens brænding ved byen Sanlúcar de Barrameda. Vinen, der her indeholder 15% alkohol, har en blomstrende duft og en stærkere, let bitter, men alligevel delikat smag af flor – det lag af mikroorganismer, der dækker vinen i fadene. Manzanilla er velegnet som velkomstdrik, apéritif eller til skaldyr, og den bør nydes direkte fra køleskabet. Hvis man er tyrefægter, så er det manzanilla, man drikker.

WineEnthusiast: 90 point og skriver “Wood resin and green melon comprise the nose on this fresh refined manzanilla. Spiced apple, sea salt and sautéed white mushroom flavors are lasting on a healthy semicomplex finish.”

SherryNotes: 4 ud af 5 stjerner.

Vivino: 3,9 point.

Beskrivelse

La Kika er en knastør sherry, som Bodegas Yuste tidligere alene har forbeholdt “la familia” i en periode. Men her har vi den udenfor Spanien – det er ellers kun få steder uden for Spanien, at du kan finde denne specielle Manzanilla, hvor soleraen i gennemsnit ligger omkring 10 år på fad.

La Kika er en rama – dvs. den tappes ufiltreret fra tønden direkte til flaske; og det er her, at du virkelig får stiftet bekendtskab med Manzanilla!

La Kika er en hyldest-sherry til Franciscos mor, Doña Caridad Brioso, også kendt som Kika. Og når en spanier laver en vin, som skal hylde sin mor, så bliver det godt. Og dette er muligvis også Bodegas Yustes bedste Manzanilla – og nok også en af de bedste Manzanillaer, som du finder til under 500 kr!

Bodega Yuste er en af de sidste sherryproducenter, som ikke tager nye træfade ind. Bagerst i deres bodega går deres bødker rundt på et stort værksted og reparere de gamle fade. Det betyder også, at de brugte Manzanilla fade, som La Kika har ligget i hurtigt bliver +200 år gamle.

Kompleksiteten fornægter sig ikke – den er tør med noter af saltvand, gær og nødder, men samtidig er den også frisk. Afslutningen er lang og vedholdende. Det er tydeligt, at der er tale om “en rama” – dvs. en sherry som er filtreret minimal. Her er tale om en livlig flaske Manzanilla!

Det internationale site om sherry, SherryNotes, giver La Kika 4/5 og skriver, at selvom den er svær at finde i butikkerne udenfor Spanien, så er La Kika “certainly worth hunting down”. Det er vi helt enige i!

Da det hollandske par (Sommelier Kim Reisig og kokken Eddie Meijboom) fra restaurant Cheval Blanc, som ligger i Hemsteede, stillede op 2019-udgaven af Jerez Copa var det da også med La Kika i glasset og en kombination af krabbe og kammusling på tallerkenen. Jerez Copa er verdens største sherry konkurrence, hvor mad og vin sættes sammen, og på deres site finder du masser af spændende match mellem sherry og mad. Også her ser vi ofte match mellem Thai og sherry.

Gastro er også vild med La Kika, og har givet den 5 stjerner – du kan læse anmeldelsen nedenfor.

Hvad spiser man til?

Skaldyr er oplagt valg til denne sherry, men med dens nøddetoner er La Kika også god at servere til ost og nødder. Til tapasbordet er La Kika genial, da den kan klare både skinken og fisken. En tapas som røget hellefisk med tomatsauce på brød er også et sikkert match.

Fakta for vinnørden

Land
Spanien
Område
D.O. Manzanilla-Sanlúcar de Barrameda
Vinhus
Bodegas Yuste
Vinmand
Bodegas Yuste
Druer
Palomino
Landbrug
Landbrug – Traditionelt
Serveringstemperatur
10 til 12 grader
Alkohol
Allergener
Smagsoplevelse
Salt og nødder
Næsen
Størrelse
0,375l
Produktion
Gemmepotentiale
Nu og år frem

99,00 DKK/stk

På lager

Køb nu og optjen 2 DKK pr. stk.!
Optjen point til dit næste køb
Kvalitetsvin matchet med opskrifter
Fri fragt ved køb over 1000 DKK