Skip to content

Vingården arbejder efter bæredygtige principper eller er økologisk

Mario Rovia

Tosca Cerrada 2017, Mario Rovira

Andalucien, Cadiz | Mario Rovira

Tosca Cerrada er hvidvin der har ligget under flor.

180,00 DKK/stk

På lager

Køb nu og optjen 4 DKK pr. stk.!
Optjen point til dit næste køb
Kvalitetsvin matchet med opskrifter
Fri fragt ved køb over 1000 DKK

Vi anbefaler disse opskrifter

3 hurtige om

Mario Rovira

Mario ejer og driver Akilia, men har også projekter i Allela og Cadiz
Økologisk minimalist
I Allela laver han under 5000 flasker om året

Beskrivelse

Tosca Cerrado er anden vin i Tosca-serien fra Mario Roviras hånd, hvor der bydes på hvidvin, som har ligget under flor. Mario har lavet ialt tre forskellige, og denne spændende serie af vine leger med at bringe sherry og hvidvin sammen under forskellige omstændigheder og på en måde, som ikke kan gøres mange andre steder end i Andalucien, hvor flor trives naturligt.

Som tør hvid sherry er den lavet på Palomino. Tosca Cerrado har også ligget på gamle Manzanilla-fade i 7 måneder, hvor den lå under flor. Entry-vinen Tosca Most har været på stål i 15 måneder, så her er der god mulighed for at holde to spændende vine op imod hinanden. Storesøster Tosca de Lentejuela har ligget 15 måneder under flor på gamle 1. sorterings Manzanillafade.

Med de tre vine er der netop mulighed for at se og smage, hvordan en ellers frisk hvidvin udvikler sig under vilkår, som vi normalt kun ser ved en sherry. Modsat sherry er det her dog ikke en solera. Resultatet er generelt for alle tre vine, en hvidvin forholdsvis lav på syre (men mere syre end du typisk finder i en Fino), og med noter som en sherry. Tosca’ens krop er også mere fed; og Cerrado og de Lentejuela byder på mere sammenbragte og komplicerede vine, end Tosca’en, der har ligget på stål. Dermed tre vine, der meget bevidst er lavet forskelligt.

Alle tre vine er lavet efter økologiske principper og efter principper der bygger på lav intervention. I samme ånd er det også vine med et lavt niveau af tilsat svovl og dermed svovl ialt (<40 PPM).

Mario har ellers base i Bierzo, hvor han laver fantastisk hvidvine på Palomino og rødvine på Mencia. Meget præget af terroir og druen. Der arbejdes der stort set kun med cement. Det gælder den “støvede” og super præcise Chano Villar 2012 på Mencia og San Lorenzo på Palomino og Dona Blanca (iøvrigt en vin Gastro gav seks stjerner).

En vin, hvis du er til sherry – men også en vin, hvis du er nysgerrig eller mangler en vin til et tapasbord eller måske en frisk østers.

Hvad Spiser Man Til Tosca?

Ret oplagt med madvare der går godt til sherry. Vi taler iberico skinke, østers, tapasbordet, sushi eller måske matche med en ret, hvor syren kommer fra maden som i en ceviche.

Fakta for vinnørden

Land
Mario Rovira
Område
Andalucien, Cadiz
Vinhus
Mario Rovia
Vinmand
MArio Rovira
Druer
Palomino Fino
Landbrug
Økologiske principper og minimal intervention
Serveringstemperatur
6-8 grader
Alkohol
12,5%
Allergener
Indeholder sulfitter
Smagsoplevelse
Oxideret, kvæde, nedfaldne æbler
Næsen
Champagne med alder
Størrelse
0,75l
Produktion
1100 flasker
Gemmepotentiale
Drikkes ung inden 2022/2023

180,00 DKK/stk

På lager

Køb nu og optjen 4 DKK pr. stk.!
Optjen point til dit næste køb
Kvalitetsvin matchet med opskrifter
Fri fragt ved køb over 1000 DKK