Så gik der lige pludseligt et år, og Gastroland har netop haft 1 års fødselsdag. Året er gået hurtigt, og ved eftersyn er der sket en del i Gastroland. 365 dage i gastroland må også betragtes som nok dage til at en evaluering og selvransagelse kan laves, og et vejkort for de næste 365 dage kan tegnes.
Mine præferencer for det salte køkken er blevet afspejlet over det sidste år igennem de forskellige indlæg og opskrifter. Hele to dessertopskrifter er det dog blevet til på gastroland: en æbletærte og en grundopskrift på flødeis. Ikke et direkte imponerende antal opskrifter, men faktisk er der også et rent dessertindlæg i marts, som beskriver resultatet af min opdagelse af sesamis.
Indlægget om sesamis repræsenterer på meget fornem vis, hvad der sker, når maden og frembringelsesprocessen går i takt og begge bliver en del af inspirationen og formålet – og selve opdagelsesrejsen i gastrolandet begynder. Her handler det ikke alene om gode råvare og smag, men også om at skabe noget anderledes igennem en kulinarisk rejse, hvor både sanser og evner i et køkken udfordres. I sidste ende skal det dog smage godt – faktisk helst fantastisk, hvis det hele skal give mening.
I forhold til de to dessertopskrifter, så er det til gengæld blevet til ca. 35 opskrifter om for- og hovedretter. Det er også her, at de fleste selvstændige indlæg er forankret, selvom disse typisk ellers er oplevelsesorienteret. Det mest besøgte indlæg er om torskeryg og beurre blanc’en . Den ret var også en sand fornøjelse, men ellers må jeg selv henvise til indlægget om Pinot Noir fra US – men det er mere på grund af, at det reelt var her, at jeg fandt Pinot Noir druen. Det har efterfølgende været en super lækker opdagelse, og betød i øvrigt også, at Bourgogne blev besøgt i sommers. En fantastisk oplevelse med besøg på bl.a. Chateau de Mersault, byerne Beaune og Dijon og masser af mad og vin.
De fem mest læste opskrifter over de sidste 365 dage har i øvrigt været;
Listen over de fem mest læste opskrifter afspejler meget godt gastrolands kulinariske landkort. Dog mener jeg, at der generelt er en ret, som er blevet meget overset de sidste 365 dage, og som absolut fortjener et kig. Det drejer sig om torskerogn på grill med kapersmayo og kerner.
Tag lige et kig, og bagefter må du finde en anden opskrift, som du kan hygge dig med indtil torskerognen igen er i sæson. Der lover jeg, at der kommer masser af torskerogn på siden igen.
Vi ses i Gastroland.
/Madkonstruktøren
Du har ikke lagt noget i kurven endnu.