Cart 0 0,00 kr.
MIN SIDE
Kom nærmere

Flødeis med råsyltet rabarber i cognac

TILBAGE TIL OVERSIGTEN

Som den heldige ejer af tre rabarberplanter og fem til otte frugt- og nøddetræer i haven mangler der sjældent ingredienser, når lysten til at lege med maden indtræffer – specielt indenfor æbler, rabarber, blommer, hasselnøder og mirabelle er der store muligheder.

Efter at have spist rabarber i tærter, marmelader, is, coulis og grød denne sommer tænkte jeg, at tiden til at blande alkohol ind i billedet var kommet. Uden helt at vide, hvordan resultatet ville blive, eller hvad det skulle bruges, til hev jeg 5-6 store stængler af en rabarberplante, vaskede og snittede derefter stænglerne i tynde skiver (0,5-1 cm) og fyldte et ¾l sylteglas op med rabarberskiverne.

I glasset skal der også hældes ca. 1 dl cognac og 2 dl rørsukker i. Derefter stilles hele herligheden i køleskabet (koldt og mørkt) i tre-fire uger. Ryst glasset en gang i mellem.

Den cognac, som jeg brugte, var 1st cru fra Gourry de Chadeville. En ok blød version, som stadigvæk har de fantastiske cognac-noter.

Den råsyltede rabarber kan bruges til flere ting – faktisk smager den dejligt helt alene. Der er (lidt overraskende) stadigvæk bid i stykkerne, men ikke meget. For at lave isen kørte jeg halvdelen af den råsyltede rabarber igennem en blender og den anden halvdel blev puttet direkte i ismassen, imens den kørte på ismaskinen. Husk at hælde væden i ismassen også. Opskriften på en god flødeis finder du her.

Isen blev drysset med pufsukker, som kunne købes i små poser, da jeg var en lille dreng. Men det er helt anden historie.

flødeis med pufsukker

Pufsukkeren fandt jeg hos Fru Hurup i Lyngby.

Sorry, no content found.
Hvaddrikkermantil
ÅBNINGSTIDER KUNDESERVICE
Man – Fre: 10:00 – 17:00
Lør – Søn: Lukket
MENU
KUNDESERVICE
ADRESSE (KONTOR)
Nybrovej 188
2800 Lyngby
Sociale medier
TILMELD DIG NYHEDSBREVET
© 2024 HVADDRIKKERMANTIL | Webshop af MerkurNord
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram
Min kurv
Kurven er tom

Du har ikke lagt noget i kurven endnu.