Cart 0 0,00 kr.
MIN SIDE
Kom nærmere

Grill 2.0 – nu med Rotisseri. Test 1: Den Perfekte Grillkylling

TILBAGE TIL OVERSIGTEN

Har igennem et stykke tid haft et godt øje til en opgradering af vores Weber kuglegrill, og her forleden besluttede jeg mig for, at det var på tide med en fødselsdagsgave til mig selv  – selvom min fødselsdag ligger lidt langt væk lige nu.

Fandt en rotisseri hos Silvan. Sådan en bandit står i næsten 900 dkr, så mine forventninger til Den Perfekte Grillkylling var helt i top.

Kyllingen skal marineres. Det blev den denne gang i noget BBQ-sauce, som tidligere har bragt stor lykke til en servering med Pulled Pork.

Derefter skal den fastgøres på spyddet, og lår og vinger skal fastgøres, så de ikke bliver færdige før resten af kyllingen.

I en drypbakke under kyllingen placeres et fad kartofler med nogle krydderier: timian, rosmarin, hvidløg og løg.

En stor grøn salat gøres klar. Du hælder et glas chianti op i et glas og venter på, at din kylling er færdig. Det tager ca. 1-1 1/2  time ved indirekte grill. Men husk, at din kylling skal have en kernetemperatur på 75 grader – og så er den gennemstegt.

En himmelsk mundfuld som får tankerne tilbage til min barndom, hvor jeg sammen med farmand hentede grillkyllinger hos Post Poultry på Østergade i Silkeborg. Dengang var det dog med pommes og remoulade. Hvis du gerne vil gå den vej, så er der her en basisopskrift på pickels. Og tror faktisk denne her slår Post’ens – den er i hvert fald super saftig med masser af smag.

Velbekomme.

Sorry, no content found.
Hvaddrikkermantil
ÅBNINGSTIDER KUNDESERVICE
Man – Fre: 10:00 – 17:00
Lør – Søn: Lukket
MENU
KUNDESERVICE
ADRESSE (KONTOR)
Nybrovej 188
2800 Lyngby
Sociale medier
TILMELD DIG NYHEDSBREVET
© 2024 HVADDRIKKERMANTIL | Webshop af MerkurNord
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram
Min kurv
Kurven er tom

Du har ikke lagt noget i kurven endnu.