Påskefrokosten i år var lidt nedskalleret, men den bød stadigvæk på sild, lam, ost og sødt. Som det er ved at være sædvane her i huset fandt vi osten i Ostehuset i Bagsværd. Den stegte sild blev lidt mere traditionel end tidligere med masser af sennep og dild indeni. Det søde hjørne blev konstrueret af Gastrolands nye dessertkok: Nico. Nico tryllede med kondenseret mælk, kiks og citroner. Tjek opskriften her.
Hovedretten var lammeslag fra fritgående dansk lam. Der var ca. 3.5 kg, som var indkøbt hos den lokale slagter.
Lammeslagene skal rengøres, og renses for fedt. Du kan roligt skære en del af. Lav en ”stuffing” af 2 fintsnittede løg og 3-4 hvidløg, som steges gennemsigtige (altså løgene) i smør. Bland det med finthakkede abrikoser (ca. 200 gram), friskhakket persille, 1 æg, 1 håndfuld rasp, salt, peber og en masser citrontimian. Hvis du ikke har dette, så brug timian og citronskald.
Fold de to slag ud på bordet. Smør fyldet/stuffing udover 80 pct. af slagene og rul stramt. Rullestegen skal nu snøres godt sammen med madsnor.
Den skal nu fastgøres på spyddet og sættes over på grillen. Den her fik ca. 4-5 timer på indirekte varme. Jeg vil gætte på, at der var 100-120 grader i grillen. Vi lod et fad med kartofler stå nedenunder, så det smeltede lammefedt satte sig i kartoflerne.
Grillen serveres med tzatziki, en grønt salat og nogle kartofler.
Rotisserien er ved at udvikle sig til et meget interessant bekendtskab.
Velbekomme – og tak til Nico for desserten.
Du har ikke lagt noget i kurven endnu.