Rids dine to andebryst i skindet og gnid salt og peber på kødet og ned i skindridserne. Begge stykker bryst placeres på en kold pande med skindsiden nedad. 15-20 gram smør smeltes på panden – og lidt rosmarin kan med fordel ligges ovenpå det smeltende smør. Når panden er rigtig varm, så skruer du ned på ¾, og steger videre. Pas på skindet ikke brænder på. Efter 5-7 minutter begynder skindet at være sprødt, og du kan begynde at se, at varmen trænger ind i brystet og fordeler sig.
Nu skal anden i ovnen. Andebrysterne placeres i et ovnfast fad, med skindsiden opad. Stilles i en ovn ved ca. 125-150 grader. Brug stegetermometer, og så tager jeg kødet ud, når det rammer 62-64 grader. Det er stadigvæk lyserødt i midten og medium stegt. Forvent det tager ca. 6-10 minutter.
I stedet for ovnen kan du også stege brystet færigt på en pande. Det tager også ca. 5-8 minutter fra du vender brystet.
Anden skal bagefter trække med et viskestykke over sig i 10 minutter.
Når du sætter anden i ovnen begynder du på din appelsinsauce.
Tag det smeltede andefedt fra panden og hæld det i en lille gryde. Tilsæt cognac/brandy, og lad det lige koge/stege i 30 sekunder. Hæld 1 dl appelsinjuice og 1,5 dl kyllingefond ved. Kog stille og roligt ned. 5 minutter før serveringen kommer du fint hakket ingefær, selleri og chili i saucen. 2 minut inden kommer du 25 gram smør i, pisk det ind i saucen. Smag til med salt, peber, æbleeddike og evt. lidt appelsinjuice
De grønne padron skal have ca, 5 minutter på en varm pande med en god sjat olivenolie. Og bagefter masser af flagesalt.
I glasset har du en tør, hvid sherry, hvis du er til dette – ellers en rød spansk vin som kan gå til anden – det kan nemt være en fra Ribera del Duero, men må gerne indeholde tempranillo-druen,
Noter om maden: spring ingefær, selleri og chili over, hvis du gerne vil have en lidt mere original version af and a la orange.
2 andebryst
1 dl friskpresset appelsinjuice
Skallen af 1 appelsin
11/2 kyllingefond
2 cl brandy eller cognac
½ stang selleri
50 gram smør
1 tommeltot ingefær
1 lille skalotteløg
½ rød chili
Lidt karse
1 stang rosmarin
1 håndfuld grønne padron peber per person
Du har ikke tilføjet noget til kurven.