Sådan gør du
Du starter med at smage på den flaske hvidvin, som du skal bruge til braiseringen. Fordi en flaske hvid minus et glas til kokken egentlig er nok til svinet. Vin til svin må nemlig gerne være hvid.
- Blend de friske krydderurter til en paste med den revne citronskal og olivenolien.
- Tag dit svinebryst. Vend den med svær nedad og gnub krydderurte-past’en ind i kødet.
- Vend stykket om. Placeres i et fad, som kan komme i ovnen. Salt skal nu på sværsiden.
- Varm din ovn op på 220 grader. (Faktisk burde dette være punkt 1 i opskriften, så skynd dig 😉 )
- Når ovnen er varm, så skal grisen ind i ovnen i 45. minutter.
- Hæld hvidvinen ned i bradepanden. Skru ned til 150 grader og lad den stå en times tid mere.
- Lad grisen stå ved 100 grader i omkring en time mere. Lidt længere, hvis sværene ikke er sprøde.
Serveres med groft brød, en salat og en form for salsa som kan håndtere det fede kød. Gerne noget med kapers og selleri.
Hvad Drikker Man Til Braiseret Svinebryst?
Den fede mad kan klare mange forskellige typer af hvid. En god krydret og mineralsk hvidvin vil være et godt valg. Albariño, frugt på stål, rødvin med syre og frugt.