Cart 0 0,00 kr.
MIN SIDE
Kom nærmere
TILBAGE TIL OVERSIGTEN

Ceviche på kulmule med avocado, koriander og dild

Ceviche kan laves på mange måder. Her en simpel, nem og lækker ret, som tager mindre end 20 minutter at tilberede. Ceviche er perfekt fastfood en fredag aften eller nem forret, når du får gæster.

Sådan gør du

Sådan gør du

Ceviche på kulmule med avokado er en nem ret med rene smage. Virkelig hurtig at tilberede, så få hældt et koldt glas hvidvin op til kokken, og så går vi igang!

  1. Hvis det er muligt, så får du lige din kulmule i fryseren i 24 timer. Tag din kulmule ud af fryseren en times tid inden du skal bruge den. Men den skal skal være minimum let frossen, når du laver denne ret. Kulmule er nemlig en porøs fisk, så du kan ikke bare skære den i skiver, hvis den ikke er lidt frossen. Derudover er der det sundhedsmæssige aspekt, når du spiser rå fisk.
  2. Tag en god skarp kniv (evt. en brødkniv) og skær kulmulen ud i tynde skiver.
  3. Anret et fad med de tynde skiver. Pres lime og citron ud over fisken.
  4. Snit et rødløg super fint. Skær det på tværs.
  5. Avocado deles i to, og skæres i tynde skiver på langs.
  6. Fold de to halve avocadoer (som nu er skåret i skiver på tværs) ud som en vifte og placeres ovenpå fisken.
  7. Fordel hakket dild, korianderblade og rødløg over fisken.
  8. Hæld chiliolie, salt og peber over.

Smag til. Der skal bruges en del salt og peber, da retten er forholdsvis ren og med blide smage. Ønsker du mere power, så find lidt inspiration her, hvor vi trækker asiatiske noter ned i en ceviche.

Serveres med et godt stykke brød til. Du kan finder mange gode opskrifter på lækkert brød lige her hos bagvrk.dk.

Hvad Drikker Man Til ceviche på kulmule med avocado og koriander?

Ceviche er en meget syreholdig spise, så du kan prøve med en Fino eller Manzanilla sherry, hvor der er absolut ingen syre i vinen. Den er til gengæld knastør. Du kan også prøve en Atlantico fra El Paraguas, som med sin slanke og tørre struktur – men med noter af blomster og hvide frugter – giver et flot samspil til retten. La Ola fra Malaga er så tør som de kommer, og med noter af lime et godt match til retten.

ceviche på kulmule

Det skal du bruge (to personer):

  • Kulmule ca. 200-250 gram. Læg det i fryseren dagen før
  • 1 citron og 1 lime – begge økologiske
  • Chiliolie
  • 1 håndfuld friske koriander
  • 1 håndfuld dild
  • 1 avocado
  • 1 rødløg
  • Salt, peber
Hvaddrikkermantil
ÅBNINGSTIDER KUNDESERVICE
Man – Fre: 10:00 – 17:00
Lør – Søn: Lukket
MENU
KUNDESERVICE
ADRESSE (KONTOR)
Nybrovej 188
2800 Lyngby
Sociale medier
TILMELD DIG NYHEDSBREVET
© 2024 HVADDRIKKERMANTIL | Webshop af MerkurNord
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram
Min kurv
Kurven er tom

Du har ikke lagt noget i kurven endnu.