Cart 0 0,00 kr.
MIN SIDE
Kom nærmere
TILBAGE TIL OVERSIGTEN

Helstegt kalvemørbrad

Helstegt kavle- eller oksemørbrad er genial gæstemad. Det kan klare sig selv, og det smager fantastisk.

Sådan gør du

Den her opskrift går til både okse- og kalvemørbrad, vinvalget kan godt variere efter typen af rødt kød, men i første omgang skal kokken have lidt rødvin i glasset, så vi kan gå i gang.

Vi starter med at pudse og klargøre mørbraden. Du skal fjerne alle senerne på mørbraden. Gør det forsigtigt og brug tiden på det, som der skal bruges. Husk fedt skal ikke væk.

Tag den tynde ende og fold den op langs mørbraden. Den skal foldes, så den foldede ende rammer samme tykkelse, som resten af mørbraden. Dog vil mørbraden altid være tykkest i den tykke ende. Det er ok. Bind snor om hele mørbraden, ikke kun den ende, hvor du folder.

Nu skal der masser af groft salt og friskkværnet peber på dit stykke kød. Imens du dette, så tænd for en pande på højt varme.

Når panden er meget varm smider du smør og lidt olie på panden. Nu skal mørbraden svitses af på alle sider. Det tager ca. 5 minutter. Den må gerne få stegeskorpe.

Find et ovnfast fad frem, og smid krydderurter, hvidløg og evt. lidt cherrytomater ned i bunden. Mørbraden placeres oven på og det hele sættes i en ovn på 150 grader.

Afhængig af tykkelse skal din mørbrad nu have mellem 30 og 45 minutter. Tjek løbende med termometer, så du fanger den rigtige temperatur;

  1. Rare – omkring 48-52 grader med et stegetermometer
  2. Medium – omkring 52-56
  3. Well-done – over de 56 begynder du at ramme en well done

På 48 er den absolut meget rød og på over 58 har den ikke meget rødt over sig. Personligt går jeg efter 50-52 grader.

Din mørbrad skal hvile med et rent viskestykke over sig i 15-20 minutter inden du skærer ud. Sørg for at dine stykker er 2-3 cm tykke. Så holder det bedre på varmen, og det smager bare bedre.

Hvad Drikker Man Til helsteg mørbrad

Nu er det kalv, så tanninerne og smagsnoter skal ikke være de mest voldsomme, da det vil overdøve kalven. Når okse så gå gerne et nyk op.

 

 

1 Kalvemørbrad (150-250 gram per person alt efter appetit og tilbehør), hvis i tvivl så gå efter omkring 180 gram per person

5-6 fed hvidløg

1 håndfyld frisk timiankviste

50 gram smør

Olie til stegning

Salt og peber

Madsnor

Hvaddrikkermantil
ÅBNINGSTIDER KUNDESERVICE
Man – Fre: 10:00 – 17:00
Lør – Søn: Lukket
MENU
KUNDESERVICE
ADRESSE (KONTOR)
Nybrovej 188
2800 Lyngby
Sociale medier
TILMELD DIG NYHEDSBREVET
© 2024 HVADDRIKKERMANTIL | Webshop af MerkurNord
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram
Kurv
Kurven er tom.

Du har ikke tilføjet noget til kurven.