Sådan gør du:
Start med at lave en marinade, som kødet kan ligge i et par timer inden du griller. Hak og snit alt fint, rør godt rundt og smag til med salt og peber. Skær dit kød i mundrette stykker – pas på det ikke bliver for småt. Bland kødet godt med marinaden i en frostpose og lig på køl i 2-4 timer.
Skær dine grøntsager ud i stykker af ca. samme størrelse som kødet, og fordel kød, tomater, grøn chili, rød peber og rødløg på dit spid. Hvis du bruger træspyd, så husk at få dem lagt i blød i vand inden brug – eller går der ild i dem.
Når du griller, så brug gerne den direkte grill. Det skal ikke have meget mere end 7-8 minutter – og husk det gerne må være hævet lidt over grillristen. Men jo længere væk fra ristet jo længere tid skal dit spid naturligvis have.
Noter om maden. Du kan lege lidt med rene grøntsagsspyd. Leg lidt med de toskanske smagsnuancer og få courgette, squash, rød peber og løg med på dit spid.
I glasset har du en lidt halv kraftig rødvin – gerne en Langhe, som lige er lidt nedkølet.
Du skal bruge (til fire personer):
2 bøffer af ca. 200-250 gram. Jeg brugte højrebssteaks, men alt godt bøf-kød kan bruge
8 rødløg
2 røde peberfrugter
2 grønne chilier
8 små tomater
Marinaden:
½ dl olie
2 fed hvidløg
1 håndfuld citronmelisse
1 håndfyld mynte
2 spsk. æbleeddike
4 spsk. teriyaki sauce
1 tsk. Tabasco
1 spsk. brun farin
Salt & Peber
Du har ikke tilføjet noget til kurven.