Sådan gør du
Hak løg, svampe, krydderurter og grøntsager fint. Svits på en pande med smør og lidt olie. Slut af med hvidløget, som du også har hakket fint. Bland det med mascarponen og citronskalden. Smag til med salt, peber og mascarpone.
Rul din pastadej ud. Lav udstik, så du har nok ”dejcirkler” til at lave 6-8 raviolier. Læg fyldet i midten af en cirkel, ovenpå placeres en ny cirkel, og du lukker forsigtet sammen om de to. Luk dem tæt med en gaffel hele vejen rundt.
Koges 4-5 minutter i saltet vand.
Serveres med parmesan, persille og evt. lidt ekstra fyld på toppen.
Generelt altid en god idé at sætte dine tallerkner i en lun ovn, men specielt med få ingredienser på en tallerken bliver maden hurtig kold, så her er rådet ekstra godt.
Retten kan med fordel nydes med et glas rødvin med varme fadnoter.
Det skal du bruge:(mellemret 2 pers.)
Pastadej af 1 æg – find opskriften her
100-150 gram blandede svampe og champignon
1-2 spiseskefulde mascorpone
1 kvist rosmarin
1 kvist timian
1 fed hvidløg
1 lille løg
Skald fra ¼ citron (pas på du ikke river det hvide med)
1 lille stang bladselleri
Smør, salt og peber
Du har ikke tilføjet noget til kurven.