Sådan gør du:
Start med vaske/skrælle dine kartofler og sæt dem over, så vandet lige dækker. Smid lidt korianderfrø og persillestængler i vandet sammen med en god sjat salt. Når kartoflerne koger skruer du ned til 2-3 og lader dem simre færdige. Det tager mellem 20 og 30 minutter alt i alt. Alt efter typen af kartofler samt størrelsen på disse.
Din rødspætte skal vaske godt og grundigt. Tør fisken godt bagefter, så den er helt tør.
Bland salt og peber ind i rugmelet og dæk rødspætten. Smid 20-30 gram smør på panden, når der er god varme på panden, og smørret har taget farve og bruset af, så skal spætten på, og du skruer ned til middel varme. Beregn mellem 7-8-9 minutter per side – lidt afhængig af størrelsen.
Når du er færdig med at stege din fisk tager du den af og lader den hvile, imens du laver sovsen. 50 gram smør kommes ned i panden, lad det smelte og tage lidt farve til – sidst hælder du et glas kapers ned i panden.
Server rødspætten med de nye kartofler, agurkesalat, masser af citron og friskhakket persille. Slut af med smør-kapers sovsen.
Velbekomme.
I glasset har du en hvidvin. Spætten og den (forholdsvise) meget smør, som der er i denne her ret, kalder i bund og grund gerne på en chardonnay – MEN valget gik dog på en riesling fra Austalien – Monster Attack fra Some Young Punks. Og ja, den var lige så fræk som etiketten indikerer!
Noter om maden. En fiskehandler har engang fortalt mig, at fisken skal steges med den blå side ned af først. Så det gør jeg naturligvis 🙂 Og hemmeligheden…smør, masser af smør under stegningen – og husk kun at vende spætten en gang!
Mange udskifter den smeltede kapers-smør med persillesovs. Min klare favorit er dog den smeltede smør – jeg syntes, at persillesovsen bliver for tyk og fjerne fokus fra rettens hovedelement: spætten.
Du skal bruge:
1 stor rødspætte per person
Et par kopper rugmel
Masser af smør
Masser af persille
Kapers
Kartofler, nye hvis muligt
Salt og peber
Citroner
Du har ikke lagt noget i kurven endnu.