De kogte kartofler moses fint med en gaffel, og de øvrige ingredienser tilføjes. Start med 1/4 muskatnød og smag til med salt, peber og evt. mere muskatnød.
Lad dejen hvile koldt og find din blinispande frem. Hvis du ikke har en så køb en - du bliver afhængig af den når der er sæson for stenbiderrogn!
Ved stegning (middelvarme) kan du se, at din pandekage er parate til at blive vendt, når der begynder at være små huller i dej-siden - og bare rolig, når den første portion går helt galt - det gør de ofte, når du laver pandekager!
Serveres med frisk stenbiderrogn, creme fraiche, rødløg, lidt dild og flager af havsalt.
Velbekomme.
Noter om maden pas på med muskatnøden, den bliver meget hurtig markant. 1/4 nød er efter min mening nok til, at den får en underliggende rolle i retten.
Du kan også lave en rösti af revet kartoffel.
I glasset har du kold hvidvin eller champagne/cava. Normalt til stenbiderrogn skal der syre og meneraltiet til, men lige her syntes jeg godt, at der må være lidt fedme, som går godt til dine fede blinis og din creme fraiche - så find en Chardonnay frem, men gerne uden fad og måske også blandet lidt op med f.eks. Sauvignon Blanc.

1/2 kg kogte kartofler
4 æg
Saften og skallen af 1/2 citron
4 spsk. kartoffelmel
2 tsk. bagepulver
1/4-1/2 muskatnød
3/4 dl fløde
30 gram smør (til stegning)
Salt, peber og olie/smør til stegning

Du har ikke tilføjet noget til kurven.