Cart 0 0,00 kr.
MIN SIDE
Kom nærmere
TILBAGE TIL OVERSIGTEN

Syltede asier

Syltede asier til en leverpostejmad eller til en gang kartoffelmos med brun sovs og oksesteg er fantastiske kombinationer. Og den hjemmelavede/hjemmesyltede slår med flere længder alt, hvad du kan købe. Det tager lidt tid og planlægning, men er nemt, når du først er i gang.

Det drikker du til

Sådan gør du

Sådan gør du

Det her er lidt tidskrævende, så vil klart anbefale dig, at du væbner dig med et glas øl eller hvidvin.

  1. Når vinen er på plads, så starter du med at skrælle dine asier og skære dem i skiver, så de lige præcis passer til din idé om, hvordan et stykke asie skal se ud.
  2. Den næste fase er der mange meninger om, men for at få gode sprøde asier benytter jeg en metode, som jeg er faldet over på madetmere.dkLæg dine asiestykker i et fad eller i en gryde. Hæld kogende vand over og drys 4 spiseskefulde salt over asierne. Læg en dyb tallerken eller andet over asierne, så den dybe tallerken presser asierne ned i vandet. Lad det stå til næste dag.
  3. Dag to: nu tager du asierne op af vandet og skylles hurtigt for at få saltet af.

Nu skal du til at lave din lage. Igen er der mange gode forslag til det perfekte resultat. Det mix, som jeg er endt med, giver knap så søde asier, det kan jeg bedst lide – men prøv dig frem.

  1. Kog eddike, peberrod, chili, sukker, tørre krydderier op. Lad det koge i fem minutter.
  2. Imens det hele koger op, får du skoldet dine glas og låg med kogende vand.
  3. Fordel asierne i glassene og hæld din lage over.
  4. Sørg for at få hældt nogle af chili'erne, peberrodstykkerne og dildskærmene i de forskellige glas inden du har de sidste asier i glassene.

Lad det stå et par uger.

Noter om maden 

 Hvis du har travlt, så kan du springe processen over med saltlagen over, og blot hælde den kogende lage ud ud dine asier.

Det skal du bruge:

2 store asier
5 dildskærme
4 cm peberrod i mindre stykker
3 spsk. korianderfrø
1 1/2 spsk. sort peber
5 laurbærblade
2-3 chilier
2 liter eddike
1 kg sukker

Hvaddrikkermantil
ÅBNINGSTIDER KUNDESERVICE
Man – Fre: 10:00 – 17:00
Lør – Søn: Lukket
MENU
KUNDESERVICE
ADRESSE (KONTOR)
Nybrovej 188
2800 Lyngby
Sociale medier
TILMELD DIG NYHEDSBREVET
© 2026 HVADDRIKKERMANTIL | Webshop af MerkurNord
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram
Kurv
Kurven er tom.

Du har ikke tilføjet noget til kurven.