
Den oprindelige pris var: 1.183,00 kr..915,00 kr.Den aktuelle pris er: 915,00 kr..
Xurxo Albas status som en af de absolut førende vinmagere i Rias Baixas er efterhånden slået fast igen og igen. Senest i forbindelse med Parkers Galicien-update i juli 2024, hvor Xurxo får 96P for Finca o Pereiro, og dermed får højeste ratings for en albarino på tværs af alle i Rias Baixas med de nye årgange.
Hjemme i lille Danmark var der sidst meget stor fokus på Xurxo, da René Langdahl fra Vin for Begyndere sammensatte de 6 bedste vine til under 300kr, som var smagt i 2023, og PAI var med som en af to hvidvine på listen. "Fuc.... god vin" udbryder René, da de smager på PAI'en. Desværre får vi ikke meget PAI om året - eller Albamar helt generelt, så der gik ikke lang tid, før PAI var væk fra hylderne. MEN det her handler ikke om PAI.
Xurxo er meget mere end de geniale albarino'er, som han laver, og hvis du er barn af 80'erne, så kan du måske huske de lidt oversete geniale musiknumre, der ofte var bag på singlernes side A. På samme måde får du her 6 fantastiske vine, som Xurxo har lavet, men de er ikke hvidvine lavet på albarino - på nær lige en enkelt, men den skiller sig absolut også lidt ud. Xurxos B-sides med andre ord.
Din introduktion til en vinmager, som alle selvbevidste Michelin-restaurant i Galicien har på kortet. Her med en masse vine, som du typisk ikke får prøvet, fordi Rias Baixas nærmest default er albariño. Men Xurxos B-sides kan altså bare noget - og det er ikke tilfældig, at Tim Atkin havde Xurxo Alba som årets vinmanger i Rias Baixas i 2023.
Den oprindelige pris var: 1.183,00 kr..915,00 kr.Den aktuelle pris er: 915,00 kr..
