Cart 0 0,00 kr.
MIN SIDE
Kom nærmere
TILBAGE TIL OVERSIGTEN

Braiserede oksehaler som tapas

I Sevilla laver de ikke andet end at drikke sherry og se tyrrefægtning (og måske også lidt flamenco). Denne kombination har ført til, at en af de mest centrale egnsretter for Andalusien er braiseret oksehaler med sherry. Normalt serveres enten som en hovedret, eller som tapas sammen med en kartofler. Her går vi et skridt videre og laver friturekugler af oksehalerne, som serveres med hvidløgsmajo.

Sådan gør du

Det her er en ret omfattende tapas. Men til gengæld er det også en tapas i den absolutte top af La Ligá. Kuglederne kan fryses, så lav nok til også senere at kunne servere dem for drengene til en gang spansk el classicó sammen med et glas sherry – hvis I altså mener det der med Spanien alvorligt ;-). Du starter med at hælde et lille glas Oloroso op til dig selv, og så går vi i gang!

Farsen til kuglerne:

  1. Først skal halestykkerne svitses på en varm pande i noget olie, undervejs tilsætter du tomatpure.
  2. Tag kødet af og svits grøntsagerne. Når grøntsagerne er færdige tilsætter du igen kødet, det lille glas sherry og krydderierne.
  3. Når det har samlet sig hælder du et stort glas rødvin i, og skænker et glas op til dig selv. Her antager jeg, at du har drukket din Oloroso – ellers har du nu ekstra travlt! Nyd rødvinen imens rødvinen på panden koges ind.
  4. Tilsæt endnu et glas rødvin og bouillon indtil det næsten dækker. Sæt låg på gryden/panden og skru ned for varmen, så det bare står og simrer på lav varme. Lad det stå sådan i 3-4 timer. Engang imellem vender du stykkerne og hælder evt. lidt mere væde i gryden/panden, her kan vand være ok.
  5. Tag kødet op af sovsen, og lad det hele køle lidt ned. Imens kan du koge et par kartofler.
  6. Når temperaturen er faldet lidt, så piller du kødet af og hakker det fint. Mos et par kartofler ind i kødet og tilsæt 1-2 dl af sovsen. Smag til med salt, peber og lidt sherryeddike. Lad det hele køle godt ned og stil det i køleskabet.

Kuglerne formes

  1. Når farsen er kold, så skal du til at rulle kuglerne. De må ikke blive for store, men skal alligevel have en størrelse, så du spiser kuglen i to bidder. En bordtennisbold er ikke helt ved siden af, men næsten for stor. Hvis kuglerne bliver for store, så er de ikke varme/tøet op indvendigt, så pas på.
  2. Når kuglerne er rullet, så skal de fryses.

Kuglerne gøres klar til servering

  1. Du tager kuglerne ud af fryseren 20-30 minutter inden de skal tilberedes.
  2. Efter de 20-30 minutter ruller du dem i hvedemel, derefter i de sammenpiskede æg og til sidst i rasp.
  3. Imens har du varmet olien op til 160-180 grader. Put kuglerne ned i olien. Brug en hulske og pas på med at putte for mange i ad gangen.
  4. Tjek en enkelt med en kødnål, så du er sikker på, at de er tøet op. Det tager nok fem minutter, men tjek den første efter tre minutter. Lad dem dryppe af på noget køkkenrulle.
  5. Kuglerne kan evt. få en runde to af 45 sekunders varighed i den gyldne brønd, hvis de ikke er helt sprøde.
  6. Du kan evt. placere dem i en varm ovn ved 160 grader, imens du laver de sidste.

Noter om maden

Serveres med hjemmelavet mayo, som er smagt til med hvidløg. Du kan naturligvis også stoppe med at følge opskrifter inden kuglerne laves, og spis de braiserede haler til en kogt kartoffel. Det er stadigvæk super lækkert.

Hvad drikker man til oksehaletapas?

Du kan næsten kun drikke tør Oloroso sherry til det her – og bare rolig, du vil elske det! Du kan også lege med bobler, og naturligvis kan en rødvin med frugt, alkohol og fylde også stå distancen.

Bariseret oksehaler med oloroso

Det skal du bruge: (til ca. 20-22 kugler)

2 kg oksehaler

2 løg

2 gulerødder

1 porre

½ flaske rødvin

1 dl sherry (Tør Oloroso)

2 laurbærblade

3 stang timian

1 lille dåse tomatpuré

½ l bouillon. Okse hvis du har ellers er hønsebuillon ok

3 nelliker

½ knoldselleri

4 fed hvidløg

Til kuglerne skal du endvidere bruge:

3 sammenpiskede æg

Hvedemel

Rasp

Olie til friture

2 kogte kartofler

Hvaddrikkermantil
ÅBNINGSTIDER KUNDESERVICE
Man – Fre: 10:00 – 17:00
Lør – Søn: Lukket
MENU
KUNDESERVICE
ADRESSE (KONTOR)
Nybrovej 188
2800 Lyngby
Sociale medier
TILMELD DIG NYHEDSBREVET
© 2024 HVADDRIKKERMANTIL | Webshop af MerkurNord
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram
Min kurv
Kurven er tom

Du har ikke lagt noget i kurven endnu.