Cart 0 0,00 kr.
MIN SIDE
Kom nærmere
TILBAGE TIL OVERSIGTEN

Flammkuchen møder Pintxos: bagt rød peber og Boquerones en Vinagre

Når du er i Baskerlandet, så møder du hurtigt den berømte pintxos. En af de mest almindelige spiser hvor du får bagt rød peber og en syltet ansjos (boquerones) på toppen. Når du rejser rundt i det sydtyske, så møder du hurtigt en flammkuchen - den flade pizza. Her er de to egnsretter sat sammen til den perfekte hasper, til når du får gæster og I venter på, at I skal gå til bords

Sådan gør du

Retten er nok mere baskerlandsk end sydtysk, så vi hælder txakoli, viura eller albariño i glasset, så kokken er helt klar og alle sanser er vakt. Imens du tager første lille nip af vinen, så tjekker du lige, at ovnen står på 250-275 grader med almindelig oven- og undervarme, og at du har husket at putte pizza-/bagestenen ind i ovnen. Så går vi i gang, men husk din bagesten skal være brandvarm, når du går i gang med at bage dine flammkuchen.

Det første du skal gøre er at få dine røde peberfrugter ind i ovnen. De skal brændes af, så du kan fjerne skindet. Det tager 15-20 min, og når skindet er sort, så smider du dine peberfrugter i en pose og lukker.

Find røremaskinen frem. Start med at røre halvdelen af melet og vandet sammen. Tilsæt resten af melet, olien, bagepulver og salt. Det er vigtigt den er helt glat, når den er rørt færdig. Hvis du undervejs mener, at der skal mere mel eller vand i, så tilsæt meget små mængder. Den skal gerne have 10-12 minutter på røremaskinen.

Når dejen er færdig skal den hvile i 20 minutter. Derefter ruller du den ud i pizzastørrelse, men med en meget tynd bund på blot et par mm.

Imens dejen hviler, så kan du passende fjerne skind og kerner fra dine peberfrugter. Derefter skæres de i skiver på langs.

Fordel creme fraiche på din bund. Derefter stør du med rund hånd dine røde peberfrugter over og smider det i ovnen. Efter omkring 10 minutter tager du din flammkuchen ud. nu skal boquerons på. Slut af med at en god oliven olie og knust hvidløg.

Hvad Drikker Man Til Flammkuchen med boquerons og rød peber?

Vi skal have fat i lækker hvid fra Spanien - eller måske fra den franske side af Pyrenæerne. Men oplagt, at du smager Tantaka - vin fra det nordligste Spanien, der er skabt til Pintxos-

 

 

 

 

Du før 4-5 tynde flammkuchen ud af opskriften

Dej:

400 gram mel

3 dl vand

3 spsk olivenolie

2 tsk bagepulver

2 tsk flagesalt eller 1 tsk fint salt

Fyld:

2-3 røde peber

20-30 boquerons

Creme fraiche 38%

Hvidløg

God olivenolie

 

Hvaddrikkermantil
ÅBNINGSTIDER KUNDESERVICE
Man – Fre: 10:00 – 17:00
Lør – Søn: Lukket
MENU
KUNDESERVICE
ADRESSE (KONTOR)
Nybrovej 188
2800 Lyngby
Sociale medier
TILMELD DIG NYHEDSBREVET
© 2025 HVADDRIKKERMANTIL | Webshop af MerkurNord
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram
Kurv
Kurven er tom.

Du har ikke tilføjet noget til kurven.