Sådan gør du
Torskerogn er faktisk ret nemt at tilberede, men for at sikre fokus bør du hælde et lille glas hvidvin op til dig selv, inden du går igang.
- Tænd din ovn og sæt den på 120 grader. Læg de tynde skiver af rugbrødet ind i ovnen. Læg gerne skiverne lidt skævt eller bøjede oven på nogle foliopakker/ruller, for så får du forskellige former af rugbrødchips, om ser helt ok ud. Alt efter tykkelse, brødets alder og ovnens evner skal de have mellem 15 og 25 minutter. Men mærk efter - de skal være sprøde.
- Pak torskerognsbukserne ind i bagepapir (sølvpapir har jeg brugt et par gange, men det anbefales ikke) og læg pakken i det meget varme vand, hvor du allerede har smidt krydderierne og hældt lidt eddike i.
- Lad det koge 20-25 minutter. Det må absolut ikke ”bulderkoge”; og må ikke få for meget. Her skal rognen videre på en pande, så den må gerne have fået lige i underkanten. Hvis det ikke skal på en pande bagefter, så skal det have ca. 35 minutter.
Imens torskerognen koger, laver du din mayokapers:
- Start med at piske en eller to æggeblommer (som har stået ude i 30-40 minutter for at få lidt varme) godt igennem med lidt salt, sennep og hvidvineddike.
- Når det er hvidt og luftigt, begynder du at hælde olien i. Start med blot en spiseskeolie, pisk det ind i æggene og så en spiseksefuld mere.
- Hæld langsomt resten af olien i og få pisket det godt igennem, så æg og olien binder.
Når du har ramt den rette konsistens og smag (smag til med eddike, sennep, salt og peber) - så blander du hakkede kapers i.
Torskerognen skal steges:
- Til sidst skal du have torskerognen på panden.
- Skær den ud i aflange stykker og læg dem på en meget varm grillpande, som er godt olieret. Smid en ekstra klat smør på panden.
- Når du har stegt rognen færdig, så tager du den af panden og fjerner hinden som løber rundt om – men ikke før.
Anret på en tallerken med det sprøde rugbrød og din kapersmayo. Slut af med lidt purløg på toppen.
Noter om maden. Husk når du laver mayo, så skal ingredienserne have den samme temperatur. Det sikrer, at din mayo ikke skiller .
Hvad drikker man til?
Mange typer af vin kan bruges, men her hvor der ikke er remoulade med, så behøver du ikke voldsom sødme eller fad. Albarino-druen er godt valg, men sherry er altid godt.