Varm lidt olie på en pande. Svits hurtigt havtasken herpå. Tag fisken af og læg selleri, porre, gulerod og løg på panden (alt hakket meget fint). Imens skærer du fisken i mindre stykker, som passer ind i en ravioli.
Rør fisk og de svitsede grøntsager sammen med mascarponen. Smag til med salt, peber, citron og den fint-snittede dild samt chili.
Rul din pastadej ud i et tyndt lag. Brug et vandglas til at stikke siderne ud. Placer fyldet på midten og læg et andet ovenpå. Luk med en gaffel, hvor du trykker godt ned hele vejen rundt om fyldet.
Læg dine raviolier på en sliplet overflade med lidt mel på. Sæt en gryde med 2-3 liter vand over med en god portion salt i. Når vandet koger, bruger du en hulske til at få dine raviolier i vandet. Kogetiden afhænger lidt af, hvor tyk din dej er, men forvent 3-5 minutter.
Server med et par skefulde beurre blanc og masser af dild.
Tip: I stedet for at lave en beurre blanc kan du vende din ravioli på en pande med lidt varm smør/olie. Her skal du så have lidt parmesan ovenpå.
Vi skal have fat i noget vin med tekstur og smør- og gærnoter. Bobler med nogle år på gæren vil være smukt, ellers hvidvine med ok syre, men med fad vil også være flot.

Du skal bruge (lille forret til 2 personer)
Pastadej af 1 æg - find opskriften her
100 gram havtaskefilet
1-2 spiseskefulde mascarpone
1 stang bladselleri
¼ porre
1 lille skalotteløg
¼ chili uden kerner
1 lille gulerod
Olie, salt, peber og dild
1 citron
Beurre blanc til to personer - find opskriften her

Du har ikke tilføjet noget til kurven.