Garnacha fra granitnedbrudt sand
145,00 kr.
I Gredos er Rico Nuevo noget af det mest charmerende og nyskabende, som du finder fra bjergkæden, Sierra de Gredos - og deres entry-vin er præcis det, navnet og fantasien lover: en direkte, saftig og helt uimodståelig introduktion til området fra de højtliggende garnacha-druer.
Her er vi i Alberche-dalen, hvor gamle garnacha-marker står plantet i sandet, der består af nedbrudt granit. Det giver en vin, der er let på tå, men med et lille mineralsk greb og krydret kant, der gør den langt mere interessant, end prisen antyder.
30% helklaser og fermentering på stål.
I glasset får du masser af røde bær - jordbær og hindbær - sammen med urter, skovbund og et floralt strejf af viol. Der sniger sig også lidt hvid peber og nellike ind, som giver vinen liv og energi.
2022-årgangen er varm og generøs, men med en flot friskhed bevaret i frugten, og det klæder stilen virkelig godt. Det er en vin, der er lige til at drikke, men som stadig har nok struktur og karakter til, at du tager en tår mere… og en til.
Ofte er Gredos-vinene meget naturpræget, men Rico rammer en stil, der ligger tættere på Cebreros' absolutte tophus: Commando G - bare til langt mere menneskelige priser.
Hvad Drikker Man Til?
Grøntsager på grillen, kylling, tapas eller bare et glas i solen. Server den gerne let afkølet.
145,00 kr.

Du har ikke tilføjet noget til kurven.