100% Cab S fra Medoc'en på bare 11,5% alc.
375,00 kr.
Miracle lavede osamu i 2020 og 2021 - og nu er den her igen i 2023-versionen. Den minder mere om 2021 end 2020. Alkohol er lavere her end i 2020, og du får altså 100% cabS fra Medoc'en på en alkoholprocent på blot 11,5%.
Bordeaux, Haut Medoc og 100% Cab. S. vil få mange til at løbe skrigende bort i frygt for et lagringbehov på 10 eller 20 år - men Osamu Uchida udnytter terroir perfekt, og får skabt en vin, der ikke skal ligge i 10 år, før balancen kommer. I øvrigt en balance, der vil flytte sig over tid - og 2023 kan drikkes nu; men den er nok endnu bedre om et par år. 2020'eren var allerede virkelig flot i 2024. 2021 var faktisk også utrolig lækker i 2023. Det var faktisk præcis Miracle årgang 2021, men smagt i 2023 på madmarkedet i Bordeaux, der førte til en øjeblikkelig forelskelse. Så det er altså bare om at komme igang.
Det lille vineri ligger i Cissac-Medoc omgivet af skov. Druer med en flot modnet profil på liu-dit'en Linas, der står indhegnet af høj skov, og skoven er netop hemmeligheden bag Uchidas udtryk. Markerne er kølligre om morgenen, og træerne skygger for solen om eftermiddagen. Udtrykket bliver bare meget køligere og modningsprocessen bliver lang.
Stilke er fjernet 100%. Mellem 2 og 3 uger masceration i åbne træfade. Fokus på lav temperatur under hele processen og let pigeage Derefter har det ligget et år på 500l brugte franske fade og 20% i amfora. Flaskning uden filtrering og med en lille smule SO2.
I munden og næsen får du masser af bær, kirsebær, solbær, solbærblade og røg - og på trods af bare 11,5% alkohol, så er der masser af struktur og fylde i munden. Perfekt balance.
Osamu siger selv, at han forsøger at lave vin med respekt for naturen, jorden og den lokale (vin)kultur - tilsat den viden og nerve, som han har taget med sig fra sit hjemland, Japan.
Hvad Spiser Man Til Miracle 2023?
Vi skal have kød. Du kan også bruge den til Iberico-svin, hvis du tager de mørke udskæringer. Lammekoteletter på grillen vil også være et godt match. Du kan også gå mod vildt-retter.
2020
Gastro 6 stjerner i november 2024
Parker 92P
375,00 kr.
Du har ikke tilføjet noget til kurven.