Sådan gør du:
Start med at hælde hvidvinen op i et glas. Det tager nemlig ikke lang tid at tilberede retten, så vigtigt er det, at kokken får et glas serveret fra starten af.
Find to frostposer frem. I den første skal den revne ingefær og saften fra en citron og de to lime ned i. Så skæres fisken i mundrette stykker og placeres i posen. Den skal stå i 10-15 min.
Asparges og agurk gøres parat (skræl begge en smule og fjern kernerne fra agurken). Agurken deles først på langs og derefter skæres de i 1 cm tykke skiver (uden kernerne). Agurk og de hele asparges skal i posen med marinaden (soya, fiskesauce og palmesukker (revet)). Luk den.
Gør avokado, radiser, koriander, chili og rødløg klar ved at skære det hele i mundrette stykker – chili og rødløg dog fint . Tag de grønne asparges op ad posen og steg dem kortvarigt på en varm grillpande. Kun 1-2 minutter. Agurken tages også op og lad det meste af marinaden dryppe af. Ligeså skal fisken have lov til at dryppe af.
Anret hele herligheden på to tallerkener.
Noter om maden. Du kan både lave denne som forret og hovedret. Udelad de asiatiske ingredienser, og du har fluks en mere klassisk version. Server med brød.
Hvad Drikker Man Til
I glasset har du en hvidvin med lidt bid. Den må gerne have lidt aroma. En sauvignon blanc eller moscatel vil begge som udgangspunkt være gode match.
Det skal du bruge (hovedret to personer):
Du har ikke tilføjet noget til kurven.