Cart 0 0,00 kr.
MIN SIDE
Kom nærmere
TILBAGE TIL OVERSIGTEN

Crema Catalana med citrussalat på toppen

Crema Catalana er den spanske version af Creme Brulé - eller måske er det omvendt og Creme Brulé den franske version af Crema Catalana? En perfekt måde at afslutte en aften med god mad og vin.

Det drikker du til

Sådan gør du

Sådan gør du

Crema Catalan tager faktisk lang tid, men det er mest ventetid. Lav den 4-6 timer inden den skal spises. Og så kan du jo passende afprøve den hvidvin, som I skal have til forretten på det tidspunkt, hvor du går i gang med at lave desserten.

  1. Sæt en lille kasserolle op på et blus. Hæld mælk og fløde i.
  2. Skær skal af appelsin og citron – sørg for det hvide bag skallen stort set ikke er med, da det kan afgive bitterhed. Læg det ned i kasserollen til mælken og fløden.
  3. Flæk din vaniljestang og skrab kornene ud. Bland vaniljekorn med en teskefuld sukker på et spækbræt og put både stang og vaniljekorn op til mælken/fløden.
  4. Læg en kanelstang i og sæt mælk/fløde til at koge op. Når det når kogepunktet, så tager du kasserollen af varmen, og der laden stå for at trække smag i 30 minutter.
  5. Pisk æggeblomme, majsstivelse og sukker. Det skal være hvidt, når du stopper.
  6. Hæld den lune mælkemasse ned til æggecremen igennem en sigte.
  7. Hæld det hele tilbage i en kasserolle og sæt den på lidt over middel varme.
  8. Nu pisker du hele tiden i din creme indtil den næste når kogepunktet. Hold den her og pisk løs indtil den har sat sig. Den skal være ret tyk, når du stopper.
  9. Hæld din Crema Catalana op i skåle med store overflader (en ramakin), men ser dog også godt ud i en stor dyb tallerken, hvor bunden er dækket.
  10. Stil på køl i 5-6 timer.
  11. Skær citrusfilletter af din citron, grape, og appelsin. Skær små tynde stave af et stykke af dit æble og del vindruerne i halve.
  12. Tag en teskefuld honning og put i et lille bæger sammen med dine citrusbåde, æblestænger og de halve/kvarte vindruer i. Lad det trække en times tid

Når du skal servere, så starter du med at drysse sukker ud over igennem en si. Hvis du har en køkken gasbrænder, så bruger du den til at karamellisere sukkeroverfladen. Ellers brug en ovn på grill på max varme. Men bliv ved ovnen og se på imens.

Pynt med citrusbåde, æblestave og vindruerne.

Noter om maden – hvis du vil være helt sikker på, at din Crema Catalana sætter sig, så smelter du lige 1/2 husblas i lidt kogende vand og rører ind i din Crema Catalana, når du tager den af blusset. Men det er snyd.

Hvad Drikker Man Til? Sød spansk sherry er oplagt. Cream er knap så sød, og vil være lækker. Men en PX efterfulgt af en lille espresso vil være perfekt.

Hvad drikker man til crema catalana

Det skal du bruge:

  • 4 dl sødmælk
  • 2 dl fløde (38 pct.)
  • En vaniliestang
  • 1 økologisk appelsin
  • 1 Økologisk citron
  • 1 stang kanel
  • 1 økologisk grape
  • 2 spsk. majsstivelse
  • 150 gram sukker til cremen
  • Sukker til overfladen
  • 5 æggeblommer
  • 2 vindruer per mand
  • 1 grønt æble
  • 1 spiseskefuld honning
  • Lidt mynte
Hvaddrikkermantil
ÅBNINGSTIDER KUNDESERVICE
Man – Fre: 10:00 – 17:00
Lør – Søn: Lukket
MENU
KUNDESERVICE
ADRESSE (KONTOR)
Nybrovej 188
2800 Lyngby
Sociale medier
TILMELD DIG NYHEDSBREVET
© 2024 HVADDRIKKERMANTIL | Webshop af MerkurNord
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram
Kurv
Kurven er tom.

Du har ikke tilføjet noget til kurven.