Cart 0 0,00 kr.
MIN SIDE
Kom nærmere
TILBAGE TIL OVERSIGTEN

Den ultimative forårsrulle - hjemmelavet

Min kærestes onkel er gift med en thaipige. Når vi er så heldige, at hun laver mad til os, så sker det ikke sjældent, at der er forårsruller på menuen. Jeg har faktisk hendes grundopskrift på rullen, men velvidende, at jeg ikke kan ramme samme niveau, har jeg lavet om på opskriften, så de ikke kan sammenlignes 1-til-1. Der er jo ingen grund til at skyde sig selv i knæet.

Det drikker du til

Sådan gør du

Sådan gør du

Forårsruller er virkelig en lækker mundfuld, og her med et simpelt fyld, som giver dig lyst til lige at spise en mere. hvidvin fungerer bedst, men du kan også finde en rød med lidt frugt og syre. Men få åbnet en flaske vin og find et glas frem til kokken - og så går vi igang.

  1. Åben pakken med forårsrulledej, så den begynder at tø op.

  2. Sæt en stor pande over med en god portion jordnødeolie. Svits kødet, så det får skorpe. Slut af med at hælde halvdelen af soja og fiskesovs i kødet. Lad det koge ind. Tag kødet af, og svits løgene. Når løgene er ved at være færdige kommes resten af ingredienserne i. Svits og varm godt igennem, tilsæt kødet og den sidste halvdel af fiske- og sojasovsen. Smag til og lad massen køle lidt ned. Brug gerne lidt lime i din tilsmagning

  3. Kog nudlerne og bland i farsen.

  4. Nu skal rullerne rulles. Læg et stykke dej med spidsen af firkanten mod din mave. Nu skal ca. 2 spiseskefulde fyld placeres ca. 1/3 nede på rullen. Fold/rul nedefra og op, så fyldet er dækket. Det skal være stramt. Fold enderne over rullen i midten og rul værdig. Lige før du lukker rullen smører du lidt pisket æg på indersiden, så dejen sidder fast.

  5. Sæt olie over i en tykbundet gryde. Olien skal være pænt varm. Jeg bruger typisk en støbejernspande fra Le Cruset, når der skal frituresteges i hjemmet. Olien skal være varm: 160-180 grader. Sørg for at rullerne får varme, farve og sprødhed hele vejen rundt.

  6. Du kan holde rullerne varme i en ovn. De kan også varmes op i en ovn, hvis du laver dem inden de spises.

    Noter om maden

    Reelt er dette en fin mulighed for tøm køleskabet. Du kan bruge salat, kål, rødder, rejer, oksekød etc. I dine ruller. Bare husk at smage det hele til, når indholdet er lavet.

    Hvad drikker man til?

    Hvidvin med lidt syre og tørhed - f.eks. Atlantico eller Agas do Tempo fra Galicien. En kold øl som Pale Ale vil også fungere glimerende - siger vinmanden med en hvisken.

Det skal du bruge:

1 pakke forårsrulledej – frosne fra din Kina/Thaibutik – jeg bruger dem på ca. 22x22cm

1 æg – sammenpisket; til at lukke rullerne med

1 pakke frosne ærter

500 gram hakket svinekød

1 stort løg – hakket fint

4 forårsløg – snittet fint

5 fed hvidløg – hakket fint

200 gram glasnudler (men du kan fint bruge mere/mindre)

1-2 røde chilier – hakket

4 gulerødder – hakket i tynde strimler

50 gram hakket ingefær

150 gram strimlet spidskål /tyndt skåret

1 stor håndfuld hakket shitakesvampe

1 håndfuld hakket koriander

½ dl fiskesovs

1 dl sojasovs

Jordnødeolie

1 liter smagsneutral olie til friture/stegning

Hvaddrikkermantil
ÅBNINGSTIDER KUNDESERVICE
Man – Fre: 10:00 – 17:00
Lør – Søn: Lukket
MENU
KUNDESERVICE
ADRESSE (KONTOR)
Nybrovej 188
2800 Lyngby
Sociale medier
TILMELD DIG NYHEDSBREVET
© 2025 HVADDRIKKERMANTIL | Webshop af MerkurNord
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram
Kurv
Kurven er tom.

Du har ikke tilføjet noget til kurven.