Cart 0 0,00 kr.
MIN SIDE
Kom nærmere
TILBAGE TIL OVERSIGTEN

Græsk Stifado på perleløg i ovnen

Græsk Stifado lavest bedst på friske perleløg, så når du falder over dem hos din grønthandler er det bare om at komme i gang.

Det drikker du til

Sådan gør du

Græsk Stifado er en absolut favorit! Skal Stifado være helt rigtig, så skal der friske perleløg i. Det kan være en udfordring. Ikke kun fordi du græder som en lille dreng, der har slået knæet, inden du er færdig med at pille 1 kg perleløg, men også fordi, at det er sjældent, at de er hos din grønthandler. Lige nu ser det ud til, at du har været heldig - lad os få hældt et glas vin op og komme i gang!

  1. Din oksebov skal frigøres for sener, brusk og derefter skæres i mundrette stykker.
  2. Snit de to løg, hvidløg, chili og dit bacon  små strimler.
  3. Varm en pande op med masser af olie og læg de snittede løg, bacon og hvidløg på panden. Tilsæt tomatpure. Smid kødet på lidt ad gangen ved høj varme.
  4. Tag løbene løg og kød af, når det er færdigt, og put mere kød på.
  5. Læg løbende kød og løg i en tagine/stegeso/ovnfast gryde
  6. Når du er ved sidste del af kødet , som svitses på panden, så hælder du rødvinsglas no 1 i panden sammen med kødet. Kog ned og hæld det hele i tanginen.
  7. Hæld en dåse tomat (flåede/hakkede eller lign) i tanginen.
  8. Hæld 1/2 liter vand i panden. Tilsæt bouillon. Kog op sørg for at kødet er dækket. DU MÅ IKKE GØRE DIN PANDE REN ENDNU.
  9. Tilsæt alle krydderier. Det eneste der ikke skal i er perløgene.
  10. Det hele sættes i ovnen ved 180 grader med et låg.
  11. Nu indtager kokken glas nummer 2 🙂
  12. Imens pilles perleløgene.
  13. Efter ca. 1,5-2 timer putter du perlegøgene i tanginen, men inden du gør det, så tager du din pande fra før frem. Varmer olie/smør godt op og svitser alle løgene i 2-3 minutter.
  14. Nu skal det hele have ca. 1,5 timere mere.

Hvis du har mere vin, så er det nu glas nummer 3 skal hældes op.

Serveres med ris, cousous, kartoffelmos eller kogte kartofler sammen med godt brød og en grøn salat.

Hvad Drikker Man Til Stifado?

Rødvin er oplagt, men skal ikke være for tungt. De mange løg kaster nogle sødlige noter af sig, så du kan også gå i gang med en Riesling.

 

 

 

 

græsk stifado

Lav gerne en stor portion. Det smager bedst dag to og tre

100 gram røget bacon

1,5 kg oksebov

1 kg små perleløg (eller ca. 700 gram små skalotteløg

1 kanelstang

1/2 rød chili

4-5 nelliker

4-5 friske laurbærblade

1 spiseske hakket rosmarin (frisk)

1/2 spiseske hakket oregano (frisk)

2 løg i tynde skiver

1 dåse flåede tomater

1 lille dåse tomatpuré

2 store glas rødvin

1/2 spiseske spidskommen

0,5 liter oksebouillon

Hvaddrikkermantil
ÅBNINGSTIDER KUNDESERVICE
Man – Fre: 10:00 – 17:00
Lør – Søn: Lukket
MENU
KUNDESERVICE
ADRESSE (KONTOR)
Nybrovej 188
2800 Lyngby
Sociale medier
TILMELD DIG NYHEDSBREVET
© 2023 HVADDRIKKERMANTIL | Webshop af MerkurNord
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram
Min kurv
Kurven er tom

Du har ikke lagt noget i kurven endnu.