Cart 1 135,00 kr.
MIN SIDE
Kom nærmere
TILBAGE TIL OVERSIGTEN

Grillede kyllingespyd med sød og spicy marinade

Kylling på spid og derefter grillen bliver altid godt, hvis du lige passer på med, at det ikke får for meget.

Sådan gør du

Rør alle ingredienserne til marinaden sammen. Opskriften er vejledende – justér gerne styrke og sødme efter smag. Soja, brun farin og chili er dog fundamentet.

Skær kyllingen i mundrette stykker, vend den grundigt i marinaden, og lad den trække 3-5 timer på køl.

Læg imens træspydene i vand, og skær grøntsagerne i mundrette stykker.

Sæt kylling og grøntsager skiftevis på spydene.

Grill dem over direkte varme i 4-6 minutter. Vend dem ofte, så de får en flot stegeskorpe uden at blive tørre.

Hvad Drikker Man Til?

Her må vinen gerne have masser af saftig frugt. Marinadens sødme, soja og chili kalder ikke på tannin eller tung fadlagring, men på vine med energi, friskhed og masser af frugt. Gerne med en let kølig servering, som gør dem endnu mere saftige.

En frisk Mencía, en frugtig Garnacha eller en saftig rød fra Atlanterhavets kølige klima er oplagte valg. Frugt, mineralitet og levende syre gør, at vinen løfter både kyllingen og den sødmefulde marinade, uden det overdøver retten.

kylling på spyd

Marinade

  • 1 dl soja
  • 2 spsk brun farin
  • 2 spsk neutral olie
  • 1 fed hvidløg, finthakket
  • 1 tsk revet ingefær
  • 1 rød chili, finthakket
  • Friskkværnet peber

Derudover

  • 600 g kyllingebryst
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 gul peberfrugt
  • 2-3 rødløg
  • Evt. 1 squash
  • Træspyd
Hvaddrikkermantil
ÅBNINGSTIDER KUNDESERVICE
Man – Fre: 10:00 – 17:00
Lør – Søn: Lukket
MENU
KUNDESERVICE
ADRESSE (KONTOR)
Nybrovej 188
2800 Lyngby
Sociale medier
TILMELD DIG NYHEDSBREVET
© 2026 HVADDRIKKERMANTIL | Webshop af MerkurNord
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram
Kurv