Cart 0 0,00 kr.
MIN SIDE
Kom nærmere
TILBAGE TIL OVERSIGTEN

Lammehjerte med beder

Lammehjerte er ikke det mest brugte stykke kød i mit køkken, men forleden opstod muligheden. En relativ nem og lækker spise blev udtænkt. Her lammehjerte som en salat  - måske en frokostret en lørdag med et glas rødvin?

Det drikker du til

Sådan gør du

Sådan gør du

Du starter naturligvis med at hælde et glas vino op. Lammehjerte er et meget magert og delikat stykke kød, hvor du dit vinvalg nok mest skal afspejles i tilbehør. Her har vi rødbeder til, så find noget, hvor jordbunden kan piftes op med syre eller komplimenteres af tanniner og struktur.

  1. Hjertet skal først ligge i koldt vand i 10-15 minutter. Imens kan du klargøre rødbederne.
  2. Lad rødbederne beholde lidt af toppen imens du koger dem. Alt efter størrelse skal de have 5-8 min i saltet vand.
  3. Når rødbederne er færdige skrubber du skindet af under koldt vand.
  4. Derefter hælder du 1-2 spsk. honning og balsamicoeddike ud over rødbederne.

Lad rødbederne trække imens vi får lavet hjertet.

  1. Rens og vask hjertet og slut med at skære fedt og scener fra.
  2. Skær hjertet i tynde skiver. I midten af hjertet skærer jeg lige nogle tråde af, men det er sikkert bare mig, som er lidt tøset når det kommer til indmad.
  3. De tynde skiver af hjerte skal i en pose, hvor du hælder lidt olie, revet hvidløg, revet citron, citrontimian og salt & peber i.
  4. Luk posen og lad det trække i 30min. Men det kan fint stå i længere tid.

Nu skal vi have retten på en tallerken.

  1. Find to pander frem og tænd for dem De skal være meget varme.
  2. På den ene pande skal rødbederne på. Put olie på, når panden er godt varm.
  3. Prøv om du kan få lidt farve frem og evt. nogle grill-streger, hvis du bruger en grillpande. Skru ned for varmen. Vigtigt at du nu får honningen til at karamellisere. Men gør det forsigtigt.
  4. Hak en stang rosmarin fint og rul rødbederne i de små stykker, når de er færdige på panden.
  5. På den anden pande skal hjertestykkerne lynsteges.
  6. Efter 2 minutter tilføjer du grofthakket krydderurter: salvie, rosmarin, lidt ekstra hvidløg og gerne lidt mere citronskal. Husk salt og peber.

Hvad Drikker Man Til Lammehjertet:

Gerne en lidt nedkølet rødvin. Du kan gå efter jord og struktur i pinor noir eller Barolo, eller prøv en Mencia fra Nordspaniens køligere klima.

Noter om maden – server retten med masser af bitre salater og et godt stykke brød til, så har du pludselig en virkelig lækker frokost til sommerterrassen.

Hvad Drikker Man Til Lammehjerte

Det skal du bruge:

1 lammehjerte per 2 personer

2-3 spæde rødbeder per person

1 håndfuld salvie2x stang rosmarin

3x stang citrontimian

2 fed hvidløg per hjerte

Skallen af ½ citron per hjerte

God olie, salt og peber

Brød og bitre salater som tilbehør

Hvaddrikkermantil
ÅBNINGSTIDER KUNDESERVICE
Man – Fre: 10:00 – 17:00
Lør – Søn: Lukket
MENU
KUNDESERVICE
ADRESSE (KONTOR)
Nybrovej 188
2800 Lyngby
Sociale medier
TILMELD DIG NYHEDSBREVET
© 2024 HVADDRIKKERMANTIL | Webshop af MerkurNord
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram
Min kurv
Kurven er tom

Du har ikke lagt noget i kurven endnu.