Nye kartofler og stenbiderrogn er et match made in heaven. Vi glemmer det tit, men det passer bare perfekt sammen! Få hældt et lille glas hvidvin op til kokken - og så går vi i gang.
Sæt kartoflerne over i godt saltet vand. Hvis du har nogle stilke persille, dild eller anden krydderurt, så smid dem med i. Skal koges så de kan moses med en gaffel. Cirka 10-15minutter, Men mærk efter. Bemærk, at hvis du vil lave en meget ren pure, så skal der ikke salt i.
Smelt smørret på en pande. Det må godt få lidt brune notet. Smid ærterne i til sidst, så de lige får lidt varme.
Riv peberroden fint. Riv skallen af citronen. du skal bruge ca. halvdelen.
Bland mascarpone og græsk youghurt. Bland revet peberrod (halvdelen) og citronskallen med i. Smag til med salt, peber, citron og peberrod.
Når kartoflerne er kogte, så moses de groft med en gaffel. Hæld 3/4 af det brunede smør i (dog uden ærterne) og smag til med lidt salt, peber og lidt citronsaft (meget lidt).
Nu anretter vi:
På bunden af en tallerken fordeler du cremen fladt i bunden. Brug bagsiden af en ske til at røre det fladt og til til t dække det meste af tallerkenen.
Den moste kartoffel lægges i en linje på den ene side og den tilsmagte stenbiderrogn ved siden af.
Karse, brøndkarse og det sidste af den revne peberrod skal nu på sammen med ærterne. Dryp gerne lige det sidste af den brunede smør henover retten.
På grund af den brunede smør og mascarponen vil vi faktisk godt have lidt fedme ind i vinen. det kan vi få fra vin der har ligger sur lie, gennemgået en malolaktisk gæring eller har ligget på på fad. Både Sombrilla og Atlantico har ligget sur lie og på brugte fade. Pai har delvist gennemgået malolaktisk gæring; og også sur lie. De hvide fra Delfaud er mest sur lie, men med masser af modne gule frugter.
1 glas hvidvin til kokken
2 spiseskefuld mascarpone
2 spiseskefuld græsk youghurt
1 spiseskefuld fint revet peberrod
200 gram stenbiderrogn
2-4 små kartofler per mand
100 gram smør
en lille håndfuld brøndkarse
Lidt karse
En håndfuld nye ærter
1 citron (øko)
Du har ikke lagt noget i kurven endnu.