Når der afholdes VM i østersåbning, så går det stærkt. Faktisk åbner de skarpeste 30 østers på 2 minuter og 30 sekunder. Det er hurtigt; og det er også så hurtigt, at du ikke kan nå at drikke lidt vin imens. Derfor anbefaler HvadDrikkerManTil åbning af østers i et lidt mere roligt tempo!
Østers åbnes ved forsigtigt at lirke en (østers)kniv ind i spidsen af din østers, og så jagter du låsemekanismen, men forsigtigt, det her er næsten lige så farligt som at arbejde med en mandolin. Der er masser af gode videoer på nettet, der viser dig hvordan. Se en lige her.
De åbne østers placeres på et bund af is. Husk at fjerne skaller med en finder rundt på kanten af den åbne østers.
Imens du forsigtigt åbner dine østers, sætter du en grillpande med halve citroner over.
Serveres evt. med et par dråber tabasco ovenpå dine østers - specielt, hvis der er "ikke-omvendte" personer til stede.
Her skal der mineralsk og salte toner til. Knastør hvid sherry er perfekt - og så er der de mere oplagte versioner, hvor boblerne flyder. Du kan også finde knastørre hvidvine der oser af citron og lime. Typisk riesling eller albarino.

Så mange østers som du kan spise / slæbe hjem/ har råd til
1 citron per mand
Lidt tabasco
Masser af is
