Sådan gør du
Hvis du har haft fornøjelsen af at gå rundt i de små fiskebyer i Portugal, så har du helt klart set de lokale sidde ved vejene og grille sardiner. En ting er stemningen og duften af de grillede fisk, men de smager også fantastisk med et stykke groft brød eller en kogt kartoffel - gerne med et skvat god olivenolie til.
Når fiskene først kommer på grille, så går det hurtigt, så husk at få hældt det glas vino op til kokken fra starten af.
Server det hele rustikt på et fad med citroner og bredbladet persille og et godt stykke brød til. Grill evt. halve citroner med på grillen.
Hvis du ligger inde med noget rosmarin, så smid eventuelt dette på de varme kul, det giver et god smag til sildene og understreger middelhavsoplevelsen.
Mine fiskeholdere er fundet i Portugal, men de kan godt opdrives i DK. De gør det meget nemmere at få en fisk på grillen (og ikke mindst at få vendt dem) - en frisk fisk på en grill en varm sommeraften er efter min mening perfekt!
Vi skal have noget der kan bryde både med røgen fra grillen og fedmen fra fisken. En let oxideret hvid fra foden af Pyrenæerne (Paul Meunier) er ikke at foragte - ellers smut mod albariño-land

Det skal du bruge:
1 fersk sildefillet per person
Tomater (på stilk) ca. 2 per person
Bredbladet persille
Citroner
Olivenolie
Hvidløg
Salt og peber
