Gamay på med struktur og friskhed
195,00 kr.
Hvis Les Cocottes er den legesyge og umiddelbare side af Fleurie, så er L’Alchimiste den mere dybe og eftertænksomme udgave. Stadig med al den saftige gamay-frugt, men her pakket ind i mere struktur, mørkere mineralitet og større kompleksitet.
Vinen kommer fra vestvendte stejle granitskråninger fra et lille amfiteater i omkring 400m højde. Anne-Sophie Dubois arbejder økologisk, høster manuelt og vinificerer med hele klaser og spontan gæring - alt sammen for at bevare så meget energi og transparens som muligt i vinen.
L’Alchimiste lagres længere end Les Cocottes, blandt andet på demi-muids, og det giver mere dybde og tekstur uden at tage fokus fra frugten.
Duften er mere mørk og intens med kirsebær, brombær og knuste hindbær, mens der også kommer noter af viol, sort te, skovbund og varme krydderier. Smagen er silkeblød, men samtidig mere seriøs og lagdelt end mange klassiske Beaujolais-vine.
Det er den slags Fleurie, der får folk til at sammenligne området med stor pinot noir fra Bourgogne - bare med lidt mere umiddelbar charme og drikkeglæde. Og det er også her at Anne-Sophie ophav fra Bourgogne måske tråder mest tydeligt frem.
I det franske magasin Le Rouge & Le Blanc beskrives L’Alchimiste som en mere dyb og seriøs cuvée, mens Anne-Sophie Dubois samtidig roses for at have gjort sine vine mere elegante og præcise gennem de seneste år. Et resultat der står tydeligt i glasset.
Vi skal have lidt mørkere mad frem. Tag fat i anden, grillet svinekød, svamperisotto, confiteret fjerkræ eller modne faste oste.
195,00 kr.

Du har ikke tilføjet noget til kurven.