94
Guia Penin
Rioja som du aldrig har smagt det før
Faktisk må jeg starte med at erkende, at overskriften i bund og grund er lidt misvisende. Rioja er vækstet enormt over de seneste 20 år; og er stadigvæk Spaniens ubestridte vigtigste vinområde. Et område, der fanger den spanske vinhistorie; et område som den enkelte spanier er umådelig stolt over og et område, der i nyere tid har haft en helt bestemt nærmest ikonisk smagsprofil. En profil der reelt blev etableret i 1970, og som den dag i dag stadigvæk er dominerende; og står for hvad den gennemsnitlige forbruger forventer, når der kommer en Rioja på bordet. Det er naturligvis fadlagring, som der henvises til. Det skaber nemt tilgængelige vine i store mængder og med genkendelige fadnoter i både næse og på tungen som krydderier og vanilje.
Titlen hentyder derimod til det faktum, at der er opbrud i det gamle DOCa; og at en generation af unge vinmagere bryder med traditionerne, og viser et Rioja, der byder på en langt mere differentieret og raffineret (vil nogle mene) tilgang til vinen. En tilgang der tager udgangspunkt i terroir, og ikke på hvad der sker i kælderen. Men inden vi tager hul på den seneste udvikling, så lad os tage et nærmere kig på Rioja.
Rioja er del af det nordlige Spanien. Der er overraskende kort til de nordlige strande, hvor Txeakolin hersker, og der er flere steder, hvor vejret påvirkes af Atlanterhavet. Den nordligste del af Rioja er blot 70km væk fra havet. Vi er altså ikke midt i Spanien, som mange tror.
PÅ trods af størrelsen, så er Rioja blot en enkelt appellation, men modsat de øvrige ca. 70 DO’er i Spanien, så er Rioja en DOCa. DOCa-betegnelsen har Rioja sammen med Priorat, og de er de to eneste med denne. ”C”’et er et udtryk for kvalitet, og kommer blandt andet til udtryk ved strengere krav om høstudbyttet. Det forventes at Bierzo bliver næste DO, der træder ind i DOCa-cirklen.
Rioja består af Rioja Oriental (der tidligere hed Baja), Rioja Alavesa og Rija Alta. Rioja Oriental er det lavest liggende vinområde af de tre. Her finder du uden sammenligning også de højeste varmegrader, og derfor er hoveddruen også lidt anderledes. I Oriental er det nemlig garancha der hersker. En drue der kræver varme. Rioja Alta ligger nordvest og Rioja Alavesa nordøst, hvor bjergkæden, Sierra Cantabrias, ligger og beskytter de højtliggende vinmarker imod kulde, regn og vind, der kommer ind fra Atlanterhavet.
Tempranillo er den dominerende røde drue i både Alavesa og Alta, men der bruges også flittigt garnacha. Generelt må der benyttes fem røde druer. Udover tempranillo og garnacha er det graciano, mazuelo (carignan) og maturana tinto der må benyttes i en Rioja. Uden sammenligning er tempranillo’en den mest dominerende af de fem, og den står for næsten 90% af alle røde druer i Rioja målt på beplantet hektar.
Der må benyttes ni forskellige hvide druer. Viura og malvasia de Rioja er klart de mest dominerende, og viura (også kendt som ”cava-druen” macabeo), står for 68% af de hvide druer. Denne her afart af malvasia er aromatisk, floral og frugtig, dog i mindre grad end havd vi normalt forbinder med malvasia-druen.
Viura-druen er mindre dominerende. Typisk kan en flot relativ høj syre findes i her, der også byder på florale-noter. De øvrige hvide er bl.a. tempranillo blanco, maturana blanco, garnacha blanco og internationale druer som chardonnay og sauvignon blanc. Men der er meget lidt af sidstnævnte druer i dagens Rioja.
Rioja er en fascinerende størrelse. Det det område i hele verden, hvor der ligger flest fyldte egetræsfade og bare venter på, at de skal komme på flaske. De mange fade afspejler naturligvis hele Riojas klassificeringssystem igennem tiden, der netop har været baseret på lagring på fad og flaske. De fyldte fade stammer fra de 66,797 hektar vinmarker, som du finder i DOCa’et. Der er 571 bodegaer, der selv laver vin. Der er fordelt over 3 autonome områder/enheder (Rioja, Baskerlandet og Navarra).
Rioja fordeler sig over en strækning på ikke mindre end 100km, og du finder nærmest modpoler i de to ender. Det forklarer også, de mange forskellige typer af vin, som du kan finde i Rioja.
Floden Ebro er mindst lige så dominerende for området, som bjergkæden Cantabrias er det for Alavesa og Alta. Ebro løber lidt mere end 900km og i Rioja er den grobund for ikke mindst vandforsyning, men er også med til at påvirke klima, terroir, jordbund, temperatursvingninger. Kort sagt kan man sige, at Alta ligger vest for Ebro, Alavesa nord og Oriental øst.
Ebro løber også igennem Navarra og dele af Aragon, så igen en meget vigtig vandmasse, der påvirker store dele af den spanske vinproduktion.
Langt størstedelen af de næsten 67,000 hektar er ejet af små vinbønder. og der er mere end 16,000 vinbønder i Rioja, men produktionsmæssigt er det anderledes. Næsten 50% af de 300-350 millioner flasker der laves hvert eneste år kommer fra de 16 største bodegaer.
Rioja er et barn af Bordeaux. Efter vinlusen havde ødelagt de franske vinmarker søgte franskmændene syd. Her fandt de Rioja-området. Et område nærmest skabt til vindyrkning. Her slog mange vinkøbmænd sig ned og begyndte at handle med druer, dyrke vin og hente vinbønder til området. Det betød, at Bordeaux-traditionerne hurtigt blev introduceret til og fra 1860’erne og frem blev det mere og mere normalt med stikning og fadlagring. Præcis som i Bordeaux. Vinen gærede på store fade og blev siden pumpet til de kendte 225l barriques.
Løbende blev det mere og mere en de facto, at druerne blev opkøbt af de større bodegaer, der lavede (og laver) store mængder af egetræslagrede vine. Det var og er normalt, at mange Rioja-vine har druer fra flere af de tre distrikter, og kendetegnet blev mere og mere balancen mellem frugt og egetræ. Nogle vil mene, at balancen forsvandt, og det mere blev til fad-vine end noget andet. I 1970’erne eksploderede Riojas popularitet. Igen drevet af vinkøbmændene fra Bordeaux, der ledte efter den næste store succes.
Resultatet blev, at en vinregion med stor mangfoldighed ensrettede deres vine gennem ensartet vinificering og kælderteknikker. Vinbønderne solgt det meste af høsten til de større bodegaerne, der ikke var interesseret i terroir, men alene på mængder, fad og dermed vinificeringen i kælderen. Imens beholdt mange små vinbønder nok druer til, at de selv kunne lave vine. Disse vine var i sagens natur terroir-præget og med brug af masser af field-blends og helklaser. Lagring blev ofte på cement eller brugte egetræsfade, da dette var billigt og tilgængeligt.
Vinstilen har lagt sig op ad klassificeringen, der netop går på lagring på fad og flaske. For de røde er reglerne:
På trods af den klare fokus på lagring, så har vi set en stigende fokus på terroir fra mindre producenter. Det er ikke mindst drevet af bodegaer i Alavesa og Alto.
Et smugkig på Alavesa og Tentenublo
Alavesa er den region med størst påvirkning fra Atlanterhavet. Historisk er nogle af mest ikoniske vinhuse fra Alta, og de store mængder af vin stammer fra Oriental, men Alavesa ligger i Baskerlandet, og er sin egen.
I Alavesa er vinmarkerne små og spredt over hele området. Det er det mest beplantede område af de tre, og når du kører igennem området om efteråret, så kan du se, hvordan field-blends er dominerende på de små marker, der ligger i højderne. Farverne på den enkelte vinmark går fra grønne til brune farver. Det afspejler, at de forskellige røde og hvide vinplanter blomstrer og visner forskelligt. Så på samme måde, som du kan smage varieteterne i vinen, så kan du se det i marken. Specielt når planterne begynder at visne som på nedenstående billede.
Det er umådeligt smukt at køre igennem landskabet, når de mange farver kommer frem, men også beliggenheden og det meget varierede terræn er smukt. Markerne ligger typisk som terrasser på forskellige niveauer igennem det bakkede område, og det er blandt de smukkeste vinområder i verden.Ofte finder du også andre former for skov/træer, der blandet ind i vinmarken. Når vi spørger Roberto Olivan, der står bag Tentenublo, så siger han, at det er med til at skabe mangfoldighed, biodiversitet, kompleksitet og terroir. Nedentående billede viser en ny lokation, som Roberto skal bruge til at plante druer på. Viser med al tydelighed, hvordan forskellige niveauer kommer i spil. Der står et stort træ yderst på området, og en del af aftalen for at overtage bakkerne er, at det skal blive stående.
Tentenublo som selvstændig bodega blev født af Roberto. I mange år høstede familien druerne, og 90% blev solgt, og den sidste del lavede de selv vin på. Men til sidst var priserne for et kilo druer blevet så lavt, at det ikke hang sammen for familien. Det var reelt begyndelsen på Tentenublo, jagten på terroir og Robertos take på Rioja. Roberto er 4. generation af vinbønder i familien. Tentenublo er iøvrigt navnet på det gamle varslingssytem i Alavesa, når der kom haglbyger til området, så blev der ringet med klokkerne, så alle vidste, at nu kom haglen. Det kan du også se på deres logo.
I dag har Roberto omkring 10 ha. Han lever nærmest ude på markerne, og kunne ikke drømme om at bruge druer fra andre marker, end dem han selv dyrker. Vinstilien er meget lidt Rioja, som vi kender fra historien. Hans vine er beskrevet som idiosynkratisk, og de er også befriet for alle næsten alle dogmer fra Rioja. Dog arbejder Roberto inden for DO’et regler om druer. Næsten alt er field-blends med røde og hvide blandet sammen i marken og flasken.
Markerne er reetableret økologiske efter mange år med brug af forskellige kemikalier, og fokus er benhårdt på druer, der er så naturlige som muligt. I vinmarken er den lille øgle, Adacho’en, dukket op igen. Den var forvundet, drevet væk af industrialiseringen, som også kom til Alavesa i jagten på billige druer til de store bodegaer. I dag ser Roberto Adacho’en som vinmarkens vogter, og han ved, at når den er der, så er jorden og planterne sunde. Du finder også Adacho’en på etiketten til to af Robertos vine.
Markerne og beplantningen er ikke kun præget af de forskellige røde og hvide arter, der bruges også forskellige kloner på tværs. Altså flere forskellige kloner af f.eks. garnacha på samme mark. Igen er det ifølge Roberto med til at skabe variation og kompleksitet i vinen, men det er også et sikkerhedsnet mod sygdomme og dermed mistet høst. De forskellige kloner er nemlig ikke nødvendigvis lige så følsomme overfor de samme sygdomme i marken.
Der bruges masser af cementbeholdere og brugte fade i kælderen. En lille smule svovl, men ellers er alt naturligt. Filtrering alene vha. tyngdekraften. Tentenublo er sammen med andre navne som Bihlar, Artuke, Bryan MacRoberts, Barbara Palacios med flere i fuld gang med at vende Rioja på hovedet og komme tilbage til et fokus på terroir.
Jagten på terroi støttes også af Rioja Consejo Regulador, da de i 2017 tillod, at vinmarker og landsbyer kan nævnes på vinene. Det kræver dog umiskendelige tilhørsforhold kombineret med strengere regler til høstudbyttet. Det er en mulighed, som vil øge fokus på på terroir, som folk som Roberto og Tentenublo allerede arbejder med og bruger de forskellige marker specifikt til de forskellige vine.
Der er ingen tvivl – Rioja er på vej mod en ny retning, hvor druernes kvalitet, terroir, bæredygtighed og vinens mulige mangfoldighed spiller en helt ny rolle, men lagring er fortsat en afgørende faktor for størstedelen af Rioja, og det vil det være i lang tid med den klassificering, der afspejler lagring, men afspejler også den gængse vindrikkernes forventninger til Rioja’en købt i et supermarked.
Vi andre kan derimod nyde begge muligheder. Både vinen der laves i marken, og vinen der laves i kælderen fra dette ikoniske vindistrikt, hvor små dele af Rioja er ved at vende hjem til måden, man lavede vin på i gamle dage. Rising Rioja bliver her et udtryk for terroir og udnyttelse af et kæmpe potentiale, der bare ligger og venter på at blive brugt (og smagt på).
Kilder: Consejo Regulador DOCa Rioja, Vin Atlas af Hugh Johnson & Jancis Robinson (8. Udgave), Vin Rejseguide Spanien, Desmond Begg,1989,
Rioja som du aldrig har smagt det før
Du har ikke lagt noget i kurven endnu.
