
100% Cab S fra Medoc'en på bare 11,5% alc.
375,00 kr.
Miracle lavede osamu i 2020 og 2021 - og nu er den her igen i 2023-versionen. Den minder mere om 2021 end 2020. Alkohol er lavere her end i 2020, og du får altså fortsat 100% cabS fra Medoc'en, men nu på en alkoholprocent på blot 11,5%.
Bordeaux, Haut Medoc og 100% Cab. S. vil få mange til at løbe skrigende bort i frygt for et lagringbehov på 10 eller 20 år - men Osamu Uchida udnytter terroir perfekt, og får skabt en vin, der ikke skal ligge i 10 år, før balancen kommer. I øvrigt en balance, der vil flytte sig over tid, men allerede nu kan 2023 drikkes med stor nydelse, men den er nok endnu bedre om et par år. 2020'eren var allerede virkelig flot i 2024. 2021 var faktisk også utrolig lækker allerede i 2023; og det var faktisk præcis Miracle årgang 2021, men smagt i 2023 på madmarkedet i Bordeaux, der førte til en øjeblikkelig forelskelse. Så det er altså bare om at komme i gang!
Det lille vineri ligger i Cissac-Medoc omgivet af skov. Her druer med en flot modnet profil på liu-dit'en Linas, der står indhegnet af høj skov, og skoven er netop hemmeligheden bag Uchidas udtryk. Markerne er kølligere om morgenen, og træerne skygger for solen om eftermiddagen. Udtrykket bliver bare meget køligere og modningsprocessen bliver lang, så du får masser af flot moden bær i glasset.
Stilke er fjernet 100%. Mellem 2 og 3 uger masceration i åbne træfade. Fokus på lav temperatur under hele processen og let pigeage Derefter har det ligget et år på 500l brugte franske fade og 20% i amfora. Flaskning uden filtrering og med en lille smule SO2.
I munden og næsen får du som nævnt masser af bær, kirsebær, solbær, solbærblade og røg - og på trods af bare 11,5% alkohol, så er der masser af struktur og fylde i munden. Perfekt balance.
Osamu siger selv, at han forsøger at lave vin med respekt for naturen, jorden og den lokale (vin)kultur - tilsat den viden og nerve, som han har taget med sig fra sit hjemland, Japan.
Hvad Spiser Man Til Miracle 2023?
Vi skal have kød, men lyst kød. Du kan bruge den til Iberico-svin. Lammemørbrad på grillen vil også være et godt match. Du kan også gå mod vildt-retter.
2020
Gastro 6 stjerner i november 2024: 2020:
Gastro 6 stjerner i oktober 2024: "Japansk cabernet sauvignon fra en skovomkranset vinmark ved Cissac. Den er selvfølgelig fransk, men fremstillet af japaneren Osamu Uchida. Og nej, der er ingen assistentdruer sorten i vinen, kun cabernet sauvignon. Jeg har aldrig smagt en færdig vin fra Médoc-siden på en cabernet solo som denne. Sodet, pakket med solbærblade, solbærsaft, cedertræ, koks og let landlige toner. Fremstillet ved lav temperatur, skånsom ekstraktion, lav svovling og med delvis helklasemaceration, sgu! Stilen er nærmest en opdateret og ren version af legendariske Bel Air Marquis d'Aligre i Margaux. Er den for dyr? Nej. er 355kr mange penge? Måske, men den er simpelthen fremragende og uhørt elegant, frisk og fremtidsvarslende...håber jeg".
Parker 92P
375,00 kr.

Du har ikke tilføjet noget til kurven.