Cart 0 0,00 kr.
MIN SIDE
Kom nærmere
TILBAGE TIL OVERSIGTEN

Blomkålssuppe med torsk

Blomkålssuppe og andre supper baseret på grøntsager, bouillon og fløde er ret nemme at lave, og så er de festlige og kan nemt indgå i en festmenu! Det gør heller ikke noget, at de ikke koster ret meget og smager meget bedre, end hvad du kan finde i supermarkedets frostafdeling.

Det drikker du til

Sådan gør du

Sådan gør du

Husk at du lige starter med at hælde et glas hvidvin op, så du ved, at den smager godt.

  1. Start med at få de tynde skiver af rugbrødet ind i en ovn. De skal have mellem 20 og 40 minutter alt efter "alder" og tykkelse.
  2. Snit hvidløg, selleri, chili, løg, ingefær og sæt over i en tykbundet gryde med 50 gram smør. Knæk blomkålen af stokken og få det i gryden. Brug også gerne 1(2 af stokken.
  3. For smagen er det vigtigt, at der kommer en stegeskorpe på grøntsagerne.
  4. Den anden halvdel af blomkålsstokken skal nu snittes. Find mandolinjernet frem (men pas på - det er ultimativt verdens farligste redskab!!) og træk to tynde tværsnit af blomkålsstokken per person af stokken.
  5. Smid det røgede bacon i gryden sammen med timianbladene.
  6. Når grøntsagerne har stegeskorpe hældes bouillonen over. Det skal lige dække grøntsagerne. Her kan der snydes og bruges to-tre terninger fra knorr og kogende vand.
  7. Lad det hele koge, når grøntsagerne er møre tager du baconskiven op igen. Find blender eller stavblender frem.
  8. Når godt blendet hæld 1-2 dl. fløde i (almindeligt kan godt bruges som alternativ). Kog op og smag til med æbleeddiken, salt og peber

Nu skal vi til at gøre klar til anretning.

  1. Stil dine tallerkener ind i en lun ovn. Det holder suppen varm, når du serverer.
  2. Varm en pande godt op, Steg torsken. Den skal være rå inden i, når torsken kommes i suppen, så koges den færdig. Så vi taler vitterlig max 1 minut, hvis panden har en god varme (og lidt afhængig af tykkelsen på torsken)
  3. Tag rugbrødet ud af ovnen (men husk at kigge til det løbende) og bræk det i små stykker.
  4. Hæld suppen i tallerkenerne, fordel lidt små stykker rugbrød i suppen. I midten placerer du stykket af torsk. Riv citronskal oven på suppen, frisk sort peber, lidt persille og lidt skovsyre.

Velbekomme.

Noter om maden

Kammuslinger er fantastisk emner som alternativ til torsken. Alt efter hvor tynde dine fiskeelementer er behøver de nærmest ingen tilberedningstid (blot lidt stegeskorpe, hvis du laver kammusling) ud over varmen fra suppen.

Hvad drikker man til?

En god hvidvin. Vores Agás do Tempo, fra det nordlige Spanien, er et godt bud. Men også San Lorenzo Blanco fra Akilia er en god vin hertil.

Blomkålssuppe og torsk

Det skal du bruge:

1 blomkål

1 stort løg

2-3 fed god hvidløg

2 selleristængler

1/2 rød chili

1 skive røget bacon

1 kvist timian

1 klump frisk ingefær på størrelse med en ekstra stor tommelfinger

1 liter hønsebouillon

300 gram torsk

3 skiver daggammelt rugbrød

1 økologisk citron

æble- eller hvidvinseddike

50 gram smør

1-2 dl madlavningsfløde

Lidt skovsyre og bredbladet persille

Hvaddrikkermantil
ÅBNINGSTIDER KUNDESERVICE
Man – Fre: 10:00 – 17:00
Lør – Søn: Lukket
MENU
KUNDESERVICE
ADRESSE (KONTOR)
Nybrovej 188
2800 Lyngby
Sociale medier
TILMELD DIG NYHEDSBREVET
© 2025 HVADDRIKKERMANTIL | Webshop af MerkurNord
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram
Kurv
Kurven er tom.

Du har ikke tilføjet noget til kurven.